Kolding udelukker sig vej frem til vindenergi

KOLDING: 50 pct. af kommunens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi! Så klar - og helt i tråd med regeringens målsætning for hele landet - er Kolding Kommunes ambition på det klima- og energipolitiske område.

En stor del af energien skal komme fra vindmøller, nærmere betegnet 'kæmpevindmøller'. Men forud for opsætningen af møllerne ligger et større planlægningsarbejde, hvor de miljømæssige og økonomiske fordele skal vejes op mod de gener, som en 120-150 meter høj vindmølle uvægerligt giver for naboer, landskaber eller lokalt plante- og dyreliv.

For at sikre, at planlægningen bliver så fair som muligt, er man i Kolding gået nye veje. I stedet for at vente på forespørgsler fra investorer og derefter undersøge enkeltlokaliteter, har man valgt at screene hele kommunen. Det har været et omfattende arbejde, men nødvendigt for at sikre et ensartet og fair udgangspunkt for den videre planlægning.

Fravælgelse som positiv strategi
Screeningsarbejdet er foregået ud fra udelukkelsesmetoden. Det er en positiv strategi, fordi hele kommunen i princippet har været i spil som vindmølleområde. Efterhånden, som man fik afklaret, hvilke bindinger, der er for de enkelte områder, er der blevet lagt 'udelukkelsesfiltre' ned over kommunekortet. Til sidst stod man tilbage med 12 lokaliteter, der ikke var blevet udelukket, og som By- og Udviklingsforvaltningen derfor foreslog byrådet som 'vindmølleområder'.

Efter den offentlige høring og endt politisk behandling, hvor byrådet valgte at tage hensyn til landskabet omkring Skamlingsbanken samt et byudviklingsområde, er tallet nu nede på ni.

Formand for Plan- og Miljøudvalget, Christian Kloppenborg-Skrumsager (V),  forklarer:

- Hvis vi havde startet med at udpege bestemte områder og sagt 'her vil kommunen gerne opsætte vindmøller' og så undersøgt ud fra det, ville borgerne med rette føle sig løbet over ende. På den her måde har vi fra starten ligestillet alle. At man så i praksis godt ved, at der ikke bliver placeret vindmøller midt i byerne eller på fredede arealer, er en anden sag. Men rent etisk synes vi, at dette er den rigtige måde at gøre det på.

En væsentlig fordel ved udelukkelsesmetoden er, at der er kommet lokaliteter frem, som man ikke på forhånd havde overvejet i forbindelse med vindmøllebyggeri. Og ved at bringe så mange områder som muligt i spil og belyse deres potentiale, får politikerne også de bedste vilkår for at foretage de nødvendige prioriteringer.

Skulle reglerne for vindmøllebyggeri senere ændre sig, er det store arbejde ikke spildt. De forskellige parametre, som danner udelukkelsesfiltrene, kan relativt nemt justeres, så de passer til det nye grundlag. Med andre ord vil en stor del af forarbejdet allerede være gjort.

Stor interesse - men intet er afgjort endnu
Så snart en investor ytrer ønske om at opføre vindmøller i et af vindmølleområderne, går planlægningen ind i anden fase. Dette er indtil videre sket i tre områder, mens endnu fire er på vej, hvilket vidner om en stor og positiv interesse fra lodsejere såvel som fra investorer.

I denne anden fase undersøges hvert enkelt vindmølleområde nærmere. Er der f.eks. særlige lokale natur- eller landskabsforhold, der skal tages hensyn til? Foreligger der andre planer for området, som vil blive forhindret af vindmøller? Kan vindmøllerne med fordel opstilles på en anden måde end foreslået?

I processen, som varer to uger, inviteres naboer, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede til at komme med idéer og forslag til den videre planlægning. Derefter skal der indhentes en VVM-redegørelse og udarbejdes en miljørapport, ligesom der skal laves en ny lokalplan for området. Når planen er klar, sendes den i høring i otte uger, og først herefter kan der tages egentlig stilling til projektet. Mindst én gang undervejs i forløbet vil der være et borgermøde, hvor planen kan debatteres.

Højt informationsniveau
Når planlægningsprocessen tager så lang tid og har så mange faser, er det ikke tilfældigt. Tværtimod ønsker man hele tiden at stoppe op og informere borgerne, så de får mulighed for at komme med indsigelser eller forslag. Og det er vel at mærke ikke bare 'varm luft'.

- Vindmølleprojekterne er omgærdet af så mange holdninger og usikkerheder, at et projekt godt kan risikere at falde til jorden i den sidste fase, hvis der dukker nye, væsentlige argumenter op, som taler imod det, fortæller Christian Kloppenborg-Skrumsager. Han lægger dog ikke skjul på, at han også håber, at det høje informationsniveau kan være med til at give de berørte borgere en bedre forståelse af og sympati med projektet.

Kompensation og medejerskab som plaster på såret
Vindmølleplanen har - forventeligt - allerede affødt en del protester, og Christian Kloppenborg-Skrumsager har da også fuld forståelse for, at det ikke er sjovt for dem, der ender med at få en eller flere kæmpevindmøller til nabo.

Til gengæld kan en del af de berørte personer se frem til en kompensation. Dels kan de blive tilkendt økonomisk erstatning for værditab på ejendomme. Dels vil nettilslutningen af nye vindmøller udløse puljemidler til kommunen - penge, som efterfølgende skal investeres i lokale aktiviteter, der kan løfte området.

De investorer, som opfører møllerne, er desuden forpligtet til at udbyde mindst 20 pct. af møllens værdi som anparter til kostpris. Anparterne, der koster fra omkring 4.000 kr. stykket, bliver i første omgang udbudt blandt de nære naboer og siden blandt resten af kommunens borgere. Anpartsordningen er ikke blot en måde at få ‘grøn' samvittighed på. Som anpartshaver vil man også få del i det overskud, møllen genererer, og dermed - måske - føle større sympati for projektet.

krn

Der findes i dag 43 mindre vindmøller i Kolding kommune, som tilsammen dækker 9 pct. af kommunens energiforbrug. Hvis potentialet for kæmpevindmøller udnyttes fuldt ud, vil der kunne opføres mellem 24 og 39 møller, som hver især producerer strøm nok til at dække 1 pct. af kommunens samlede energiforbrug.