dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kunstmuseum Trapholt i Kolding søger kommune og fonde om over 100 mio. kr. til en udvidelse på grund af de store besøgstal. (Arkivfoto).
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kolding lover 21 mio. kr. til Kunstmuseum Trapholt

Museets succes med over 100.000 besøgende årligt kræver nybyggeri, der lukker museet for publikum i over et år.
22. MAJ 2024 12.45

KOLDING: Et flertal i Kolding Byråds udvalg for økonomi og strategi har sagt ja til en ansøgning om anlægstilskud på lidt over 21 mio. kr. til et stort udviklingsprojekt på Kunstmuseum Trapholt, fremgår det af referatet fra det seneste udvalgsmøde. Imod beslutningen var 2. viceborgmester Søren Rasmussen (DF).

Beslutningen betyder, at kommunens samlede anlægsbudget i 2024 øges med 21.165 mio. kr., der indgår i det korrigerede budget. Projektet foreslås finansieret via et reserveret beløb under tilskud og udligning.

Trapholt er bygget til at kunne modtage 60.000 gæster årligt, men de seneste mange år er der hvert år kommet over 100.000, sideløbende med at musset har modtaget nationale og internationale priser. Successen med de mange besøgende giver en række udfordringer omkring museets gæstemodtagelse, formidlingsfaciliteter og parkanlæg.

Udvidelse med ny bygning

Museet har derfor nu lavet en samlet ansøgning til tre fonde og Kolding Kommune til et større udviklingsprojekt på ialt 102,3 mio. kr. De 75 pct. søges finansieret hos de tre fonde og er en forudsætning for kommunens tilskud på de resterende 25 pct.

Der er fx på museet mangel på formidlingsfaciliteter til workshops med børn og unge i skoletiden, sårbare borgere i fællesskaber om eftermiddagen og familier i weekenderne. Det skal fremover kunne rummes i den eksisterende bygning.

I en helt ny bygning skal der være gæstemodtagelse og plads til etablering af en skulpturlounge, der skal kunne rumme op til 300 siddende gæster. Derudover skal parkområdet bindes sammen af stiforløb, der også kan bruges af kørestolsbrugere og barnevogne, og en amfiscene skal give mulighed for arrangementer i sommerhalvåret. Det bliver tegnestuen Mejeriet, der kommer til at være bygherrerådgiver for projektet. 

Det fremgår af indstillingen til udvalgsmødet, at projektet understøtter kommunens kulturpolitiske ambitioner beskrevet i byrådets arbejdsgrundlag med visionen "Sammen Designer vi Livet".

Byggeriet skal gennemføres fra oktober 2025 til januar 2027, hvor der vil være lukket for publikum. I peroden gennemfører museet "Trapholt to-go", hvor kunsten kan bringes ud og engagere skoler, uddannelsesinstitutioner, plejehjem og foreninger.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kolding-lover-21-mio-kr-til-kunstmuseum-trapholt

GDPR