KOLDING: Mere end 100 fredede maj-gøgeurter er sidste uge forsvundet fra et kommunalt naturareal nær Bramdrupdam ved Kolding. Det tyder på, at der har været ubudne gæster, der med haveskovle har gravet stort set hele den kendte bestand af fredede orkidéer op. Formentlig for at sælge dem videre.
Der er kun efterladt få planter, og der vil gå mange år før bestanden vil være af samme størrelse som før, vurderer en ærgerlig biolog Line Ankjær fra kommunens By- og Udviklingsforvaltning.
I Danmark er alle vilde orkideer fredede, så det er ulovligt at grave dem op og fjerne dem. Tyveriet er derfor meldt til politiet, og kommunen opfordrer borgere til at henvende sig til politiet, hvis de kan bidrage med oplysninger til sagen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.