KOLDING: Alle kommuner er forpligtet til at tilbyde op til tre års danskundervisning til voksne udlændinge, der har ret til ophold i Danmark. Siden 2009 har det været Lær Dansk - en afdeling under Dansk Flygtningehjælp - der har stået bag kateteret i Kolding.
Men byrådet har nu besluttet ikke at forlænge kontrakten, og dermed overtager kommunen selv opgaven med udgangen af marts 2013, oplyser DR Trekanten.
- Det er arbejdssøgende personer, som kan kræve danskundervisning. Presset er ikke så stort, som det har været, og man mener, at kommunalt kan man gøre det til en bedre pris, siger Oluf Lykke Nielsen (DF), formand for Uddannelsesudvalget.
Han afviser, at besparelserne kommer til at gå ud over kvaliteten. I 2011 brugte Kolding cirka 20,5 mio. kr. på ordningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.