dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kolding-budget med kontrol over en økonomi under pres

Nej til grønthøster, råderum skal skabes af strukturelle ændringer.
6. SEP 2023 13.50

KOLDING: For andet år i træk står Dansk Folkeparti udenfor budgetaftalen, der har 23 af byrådets 25 mandater bag sig. De bærende elementer er langsigtet økonomisk robusthed og i forlængelse af det økonomisk råderum ved hjælp af strukturelle ændringer frem for grønthøstermetoden.

Det hele hviler på at "der er godt styr på økonomien", som det hedder i aftalepartiernes pressemedddelelse, men også at "Kolding Kommunes økonomi er under pres, både nu og i årene fremover", som der står i selve aftaleteksten

På plussiden er der 12 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene til en styrkelse af folkeskolen, blandt andet med "mellemformer hvor flere børn kan rummes i et stærkere inkluderende læringsmiljø i de almene tilbud, og hvor færre børn får brug for specialtilbud", som det beskrives. Til socialpolitikken er der afsat 8,5 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene i at imødegå det øgede udgiftspres på området.

Der er også fundet 6 mio. kr. årligt i budgetåret og hvert af overslagsårene til "administrativ styrkelse", hvilket forekommer ganske friskt på bagtæppet af et statsligt krav om besparelser på forventeligt 22 mio. kr. på netop administration. Men styrkelsen skal blandt andet bruges til netop at analysere sig frem til de strukturelle ændringer, der skal skaffe råderum til dette såvel som nye tiltag. Med i beløbet er i øvrigt også en fleksjobpulje og udgifterne til lønstigninger i forbindelse med fjernelsen af store bededag som helligdag.

Partierne bag budgetaftalen er De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet, SF og De Radikale. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 26. september.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kolding-budget-med-kontrol-over-en-oekonomi-under-pres

GDPR