Køge må ikke nægte at udlevere oplysninger om forældre

KØGE: Hvad der er den 'almindelige opfattelse i samfundet', er der delte meninger om. Køge Kommune brugte den formulering som en del af en begrundelse for at tilbageholde oplysninger, der var blevet anmodet om som aktindsigt, men Ankestyrelsen er ikke enig.

De efterlyste oplysninger i den konkrete sag gik på, hvilke forældre der stod bag henvendelser, der havde ført til et bestemt bestyrelsesmøde i en daginstitutions bestyrelse. Og de oplysninger valgte kommunen således at beskytte, så den, der havde søgt - som iøvrigt selv er anonymiseret i Ankestyrelsens afgørelse - ikke kunne få noget at vide om navne, emailadresser, stilingsbetegnelser eller deres tilknytning til institutionen.

I sin begrundelse vurderer kommunen, at den slags oplysninger vedrører private forhold, der 'efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab'. 

Ankestyrelsen er ikke enig i det og opremser derimod en række oplysninger om private forhold, der godt kunne tilbageholdes: Det gælder særligt følsomme oplysninger som race og religion, strafbare eller helbredsmæssige forhold. Endvidere mindre følsomme oplysninger som cpr-numre, beskyttede adresser, beskyttede telefonnumre eller oplysninger om eksamenskarakterer. 

Så grundlæggende mener Ankestyrelsen ikke, at navne og emailadresser er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, og lægger også vægt på, at der i Køges tilfælder er tale om en almindelig daginstitution og fx ikke en institution for børn med særlige behov.

Så alt i alt skal kommunen behandle sagen forfra.

Læs Ankestyrelsens afgørelse.