
Overborgmester i Københavns Kommune, Ritt Bjerregaard (S), kvitterede med et selvironisk smil på denne måde fra talerstolen ud over den store forsamling fredag.
- Vi har jo en ret stor selvforståelse i København, og nogle gange kan vi godt komme i tvivl om, hvem der er blevet medlem hos hvem. Men når jeg står og kigger ud over denne her forsamling, så er jeg ikke længere i tvivl om, hvilket stort og stærke fællesskab, vi er blevet medlem af.
- Selv om vi er nye i klassen, kommer vi med idéer og inspiration i rygsækken, sagde sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) og henviste specielt til erfaringerne med at arbejde på tværs af amt og kommune med sundhed. Så i vores klasse har vi haft nogle af bøgerne før, som er nye for jer, sagde han.
KLs nye formandskab, Erik Fabrin (K) og Anker Boye (S) var også enige om at glæde sig over de nye, store medlemmer og var ikke bange for, at de med deres størrelse risikerer at komme til at tromle mindre provinskommuner.
- Det er herligt, at vi nu kan bruge Københavns størrelse til at kvalificere bestyrelsesarbejdet, så kommunerne samlet får noget ud af det. Vi har fået en kanon bestyrelse, sagde Erik Fabrin.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.