Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

København tilbyder online hjælp til at kvitte smøger

KORT NYT18. MAJ 2020 9.02
TEMA: Corona

KØBENHAVN: Københavns Kommune har for første gang stablet et online rygestopkursus på benene, så borgere kan deltage i kurset hjemme fra stuen. Det sker, efter at de fysiske kurser har måttet lukke pga. corona. Onlinekurset startede tirsdag den 12. maj, oplyser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det skriver TV2 Lorry.

Med det online rygestopkursus kan deltagerne opholde sig derhjemme, men stadig være en del af et fællesskab, da kurset holdes for en gruppe på seks deltagere i Microsoft Teams. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) mener, at kan passe bedre ind i en travl hverdag hos deltagerne, og hun tror, at kommunen fortsat vil se en interesse for online kurserne, når der igen åbnes for fysiske kurser i sundhedshuse, på biblioteker og i naturen.

Sidste år havde 2.320 personer tilmeldt sig et rygestopkursus i Københavns Kommune. Efter kursusafslutningen var 81 pct. af deltagerne stoppet med at ryge.

eo