København reformerer stort for de små

KØBENHAVN: Reformen lægger op til store investeringer i de almene daginstitutioner og folkeskoler, så flere udsatte børn på sigt kan inkluderes.

- Børn med særlige behov skal have hjælp så tidligt, at udfordringerne ikke vokser dem og deres pædagoger over hovedet. Det vil sikre, at flere børn kan blive gående i den almindelige folkeskole i stedet for at skulle i specialskole. Det kan være simple ting, der er brug for. Den ekstra lille støtte fra pædagogen eller det at have et trygt sted at være i skolen, når larmen fra de andre børn i klassen bliver lidt for meget. Frem for alt skal pædagoger og lærere have kompetencer til at håndtere børn med særlige behov. Det er det, reformen af specialområdet i København handler om, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), der netop har forhandlet en stor specialreform på plads med SF, Enhedslisten, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Fagfolk får store summer
Blandt andet bevilliges frem mod 2015 19,2 mio. kr. til efteruddannelse af lærere, pædagoger og andre fagfolk, så de er bedre klædt på til at håndtere børn med særlige behov. Derudover skal der ansættes dobbelt så mange småbørnspsykologer til at spore udsatte børn - en investering på i alt 28 mio. kr. Derudover sættes 28,8 mio. kr. af til ekstra pædagoger på fritidsområdet, og over 6 mio. kr. skal gå til investeringer i den fysiske indretning af skolerne, så de bliver mere inklusionsparate.

- Denne reform er ikke en spareøvelse. Vi investerer massivt i efteruddannelse af lærere og pædagoger, ekstra hænder, flere småbørnspsykologer og økonomisk støtte til de daginstitutioner, der har mange udsatte børn. Vi lægger heller ikke op til at tømme specialskolerne og placere samtlige specialbørn i folkeskolen. For mens nogle børn med særlige behov kan have stor glæde af at gå på en almindelig folkeskole og få ekstra støtteforløb, vil en hverdag på en almindelig folkeskole for andre børn betyde angst og en udvikling, der går i stå. Derfor skal den nye specialreform også sikre, at de børn, der ikke kan inkluderes i de almene daginstitutioner og skoler, så hurtigt som muligt skal tilbydes et relevant specialiseret tilbud, siger Anne Vang.

Fordobling af børnepsykologer
Helt centralt i reformen er den tidlige indsats. Skal udviklingen vendes og flere børn inkluderes, er det afgørende, at de børn, der i dag ender i specialtilbud spottes og hjælpes langt tidligere. Derfor fordobles antallet af småbørnspsykologer. De skal bl.a. hjælpe daginstitutionerne med at identificere de udsatte børn, hjælpe institutionerne med at træne børnenes sociale færdigheder og dermed styrke deres chancer for at forblive i almenområdet.

En effektiv tidlig indsats kræver ligeledes investeringer i flere varme hænder. På daginstitutionsområdet er der - til forskel for skolerne - kun afsat et meget lille beløb til at yde en større indsats over for socialt udsatte børn. For at give byens vuggestuer og børnehaver mulighed for at yde en ekstra indsats over for udsatte børn i deres tidlige år, har forligspartierne valgt at fordoble den sociale kompensationspulje med knap 10 mio. kr., så institutioner med mange udsatte børn også får den nødvendige økonomiske støtte og dermed mulighed for at ansætte flere pædagoger.

Pædagoger skal fremme inklusion
På de københavnske folkeskoler er det målet at give lærerne nye kolleger i form af pædagogisk personale. Inklusion handler om at skabe et miljø, hvor alle børn og unge har gode muligheder for faglig, personlig og social udvikling. Det stiller store krav til skolerne, og derfor ønsker forligspartierne, at der med den nye specialreform skal ansættes såkaldte ressourcepersoner i form af bl.a. pædagoger i alle byens folkeskoler.

Målet er, at pædagogerne kan yde støtte til lærerne i forhold til at inkludere udsatte børn i den almindelige undervisning og yde ekstra støtte til de børn, der har brug for det. En investering på 26,4 mio. kr. som forligspartierne skal forhandle hjem under de kommende budgetforhandlinger.

- For Enhedslisten har det været vigtigt, at vi i København går imod den voldsomt skadelige og nedværdigende tendens på landsplan, hvor politikere på både kommunal- og folketingsniveau ser børn med specielle behov som nogle, der gang på gang dræner kommunekasserne. Det har været ubærligt at høre toppolitikere i regeringen og Kommunernes Landsforening omtale børn som skyld i, at man er nødt til skære i velfærden. Det er ikke værdigt at spille borgergrupper ud mod hinanden. Og med aftalen her viser vi, at det faktisk er muligt at lave en indsats, der er forsvarlig både fagligt og økonomisk, siger Rikke Lauritzen fra Enhedslisten.

Foto: http://www.flickr.com/photos/sonderborgdk/5476633756/sizes/z/in/photostream/

lcl