
KØBENHAVN: Efter lang tids tovtrækkeri dropper kommunen et omstridt forslag om kontrol med arbejdsløses privatliv.
Den 17. februar røg politikerne i kommunens Beskæftigelsesudvalg i totterne på hinanden over forslag om øget kontrol med kontanthjælpsmodtagernes privatliv. Blandt forslagene var tanken om, at kommunen skal holde øje med borgernes private Facebook-profiler.
Sagen blev skudt til hjørne, da hverken tilhængere eller modstandere af mere kontrol kunne mønstre et flertal i Beskæftigelsesudvalget. Men mandag fik Enhedslisten opbakning til et forslag om ikke at bruge flere penge på kontrol. Det skete med opbakning fra Socialdemokraterne, SF og Liberal Alliance.
Striden drejer sig om den gensidige forsørgerpligt. Den nye kontanthjælpsreform betyder, at samboende arbejdsløse på kontanthjælp skal bevise, at de ikke har et fast forhold til deres sambo. Ellers risikerer de at miste deres kontanthjælp.
- Vi er rigtig glade. Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs idé om at bruge en masse penge på ekstra dyneløft er nu skrottet. Det er en sejr for de arbejdsløse, som har stået op for deres ret til et privatliv, udtaler Ninna Hedeager, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.
bi
Tal fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen viser, at mere end 1.000 københavnere kan blive ramt af kravet om gensidig forsørgerpligt, mens andre 1.000 unge mellem 25 og 29 år vil få halveret deres kontanthjælp på grund af uddannelseskravet. Herudover vil en større gruppe af de unge få nedsat deres ydelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.