Kontanthjælpsreformens regler om gensidig forsørgerpligt, som forpligter ugifte, men samboende par at forsøge hinanden, før en af dem kan modtage kontanthjælp, er alt for ukonkrete. Det mener flere kommuner, der med København i spidsen nu forlanger klarere retningslinjer på området. Det skriver Berlingske.
- Borgerne har krav på en eller anden form for retssikkerhed, så man ved, at ligegyldigt om man bor i København eller Fredericia, så betyder det at være samlevende det samme. Det går simpelthen ikke, at forvaltningerne på kryds og tværs i det her land kan forvalte vidt forskelligt, siger sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF).
Også i Odense, Aalborg og Esbjerg ser man gerne klarere retningslinjer, ligesom socialrådmand i Aarhus, Thomas Medom (SF) også bakker op om forslaget. - Når 98 kommuner implementerer 98 praksisser, kommer det til at spænde helt vildt bredt. Nogle steder vil kommunerne nærmest som udgangspunkt sidde og tjekke borgernes Facebook-profiler for at se, om de er samlevende eller ej. Og det er dybt problematisk for vores alle sammens retssikkerhed, siger han.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.