dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

København renoverer skoler for 798 mio. kr.

Budgettet rummer også svømmehaller, en indsats for udsatte børn og de allerfattigste, ungdomsboliger - samt en lettelse af en række afgifter
14. SEP 2016 6.51

KØBENHAVN: Samtlige partier i Københavns Borgerrepræsentation indgik tirsdag eftermiddag aftale om byens økonomi for 2017, oplyser kommunen.

Der er blandt andet penge til renovering af folkeskoler, første finansiering til to nye svømmehaller, en indsats for udsatte børn og byens allerfattigste, penge til flere boliger blandt andet til unge - samt en lettelse af en række afgifter for erhvervsdrivende.

Aftalen fortsætter en plan om at få alle kommunens 70 folkeskoler moderniseret og sikre, at børnene har de bedst mulige rammer. 41 skoler er allerede helhedsrenoveret, og næste år er der afsat hele 798 mio. kr. til at gå gang med yderligere ti skoler.

Blandt elementerne i aftalen er:
 798,7 mio. kr. over fire år til helhedsrenovering af i alt 10 folkeskoler, samt 23,5 mio. til renovering af yderligere tre skoler

260,5 mio. kr. over fire år til nedrivning og genopbygning af Hyltebjerg Skole, som skal lægges sammen med Vanløse Skole med ét ekstra spor, madskole og tandlægeklinik

30,3 mio. kr. om året i fire år til bedre normeringer i børnehaver med udsatte børn

2 mio. kr. om året i fire år til at sikre, at børn i udsatte områder kommer i dagtilbud

5,5 mio. kr. om året i fire år til at give førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og borgere på integrationsydelse støtte til uforudsete udgifter, fx sko, tandlæge mv.

81,9 mio. kr. over fire år til grundkapital til almene ungdomsboliger

18,1 mio. kr. til nye almene boliger til erstatning for de boliger, der optages af Københavns flygtninge

2 x 5 mio. kr. til ekstra renhold, bl.a. til at fjerne skod og glasskår

21,3 mio. kr. til ny cykelparkering samt 0,8 mio. kr. om året i fire år til oprydning 

Ca. 12 mio. kr. over to år til en særlig beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken

60,1 mio. kr. til grundkøb og planlægning af svømmebad på Papirøen 

10,4 mio. kr. over tre år til en skøjtebane i Enghaveparken 

80 mio. kr. over fire år til at friholde erhvervsdrivende for gebyrer, herunder for udeservering   

450 mio. kr. til at investerer i nye, smartere velfærdsløsninger og arbejdsgange

ka

Læs eller download budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kobenhavn-renoverer-skoler-for-798-mio-kr

GDPR