Københavnerne får snart 450 flere delebiler end i dag. De afregnes pr. minut og minder meget om det nuværende københavnske koncept Drive Now.
Snart kommer der en seriøs konkurrent til de allerede eksisterende delebilskoncepter i Danmarks hovedstad, København. Danskejede GreenMobility har nemlig planer om at introducere en større flåde på 450 eldrevne bybiler i København, der skal tage kampen op mod de allerede eksisterende tilbud Drive Now og LetsGo. Bilerne, der skal køre i er af mærket Renault Zoe
– GreenMobility udbyder en moderne, fleksible og komfortable transportløsning, for alle der ønsker at kombinere offentlig og individuel mobilitet, og samtidig tage hensyn til den lokale miljøbelastning, skriver virksomheden på sin hjemmeside.
Konceptet bag GreenMobility minder overraskende meget om det, københavnerne allerede kender fra Drive Now, som BMW står bag, hvor brugere og virksomheder har adgang til en bil, når behovet opstår. Man tager en bybil, der hvor den står, og stiller den igen ved destinationen. Der betales en fast takst per kørt minut, og parkering på lovlig offentlig parkeringsplads er gratis. Forsikring er inkluderet i minuttaksten.
Ifølge virksomheden selv er der en god grund til, at det netop er København, der er blevet valgt som den første by, de satser på.
– GreenMobility har valgt at starte i København med 450 Bybiler, blandt andet fordi københavnerne har vist sig at være åbne overfor nye løsninger indenfor både transport og kommunikation, skriver virksomheden på deres hjemmeside.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













