
SØNDERBORG: De to drenge, som i aftes var oppe at skændes over en pige, har begge været i socialpædagogiske forløb, tilrettelagt af Sønderborg Kommune. Og hændelsen i aftes er dybt tragisk, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
Den 13-årige dreng, som mistede livet i Sønderborg efter knivstik, var døgnanbragt på kommunens døgnbehandlingssted, Alssund Børne- og Ungdomscenter, og han var i god dialog omkring sin situation og i et positivt forløb.
Den 13-årige, som førte kniven, boede hos sin mor. Han er i nat anbragt på en sikret institution.
- Vi har for begge drengene iværksat de foranstaltninger, der har været nødvendige. Det er klart, at vi evaluerer og vurderer på den opbakning, drengene har fået fra os som myndighed. Men sagerne er så klare, at vi næppe kommer til anden konklusion, end at kommunens sociale opbakning til drengene har været optimale. De to tidligere kammerater havde - i følge vidner til politiet - aftalt at slås om en pige. Det er så dybt tragisk, at hændelsesforløbet ender med et dødsfald, siger Marianne Korsgaard Helms, Børn & Familiechef i Sønderborg Kommune.
- Kommunens opgave er nu også at støtte den 13-årige, som er dybt rystet over udfaldet af skænderiet i aftes. Da han kun er 13 år, får forløbet ikke strafferetslige konsekvenser. Sammen med politiet vil vi i de kommende uger tilrettelægge en socialpædagogisk indsats, forklarer Børn & familiechefen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.