dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Knægte beskød flere steder brandvæsen med fyrværkeri

I boligområder flere steder i landet blev brandfolk under slukningsarbejde beskudt med nytårsraketter
1. JAN 2018 17.09

Politiet har nytårsaften været kaldt ud til episoder, hvor brandfolk er blevet beskudt med fyrværkeri, oplyser Københavns Vestegns Politi ifølge Ritzau.

Det var i forbindelse med to containerbrande i Hvidovre og Albertslund, at det lokale brandvæsen tog kontakt til politiet. Ingen personer er blevet anholdt, og ingen personer er kommet til skade.

- Vi har også fået flere henvendelser fra folk rundtomkring i kredsen om folk, der teer sig åndssvagt med fyrværkeri. Anmeldelserne går på, at raketter bliver skudt af vandret og mod folks altaner. Det er ikke for smart, siger vagtchef Lars Guldborg, der fortæller, at Københavns Vestegns Politi fik anmeldelserne fra Herlev, Vallensbæk, Hedehusene og Måløv.

I Roskilde affyrede nogle unge raketter mod brandvæsnet, der var rykket ud til Rønnebærparken og Æblehaven for at slukke ild i skraldespande. I Slagelse Kommune er politiet i tre tilfælde blev angrebet med raketter og bomberør.

Også i boligområdet Rosenhøj ved Aarhus blev brandfolk beskudt med fyrværkeri under slukning af mindre brande i containere og affaldsspande, oplyser TV2 Østjylland.



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/knaegte-beskd-flere-steder-brandvaesen-med-fyrvaerkeri

GDPR