
NÆSTVED: Der er rift om gode lokaler til aktiviteter i Næstved Kommunes foreninger, og derfor åbner kommunen nu for brug af administrationens mødelokaler.
- Vi har nogle gode mødelokaler, og dem vil vi gerne have, at flere får glæde af. I kommunen har vi et projekt, som vi kalder Kloge Kvadratmeter, hvor vi arbejder på at højne anvendelsesgraden af kommunens bygninger, så alle vores bygninger og lokaler bruges bedst og mest muligt, fortæller borgmester Carsten Rasmussen (S).
Det drejer sig om i alt fem mødelokaler i kommunens administrationsbygning, som foreninger nu kan booke fra kl. 17.30 til 23.00 på hverdage og kl. 7.00 til 22.00 i weekenden.
Ansøgningsfrist og derefter åben kalender
Det foregår på den måde, at foreningerne kan lægge billet ind på en bestemt ugedag og tidspunkt inden slutningen af juni. Hvis flere ønsker samme tidspunkt, prioriteres aktiviteter for børn og unge, aftenskoleundervisning og derefter aktiviteter for voksne. Derefter åbnes kalenderen for bookinger resten af sæsonen.
Lån af mødelokalerne koster 22 kr. pr. time, dog er det gratis for aftenskoler. Inden mødet skal man hente et nøglekort hos rådhusbetjentene, oplyser kommunen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.