HALSNÆS: Siden 2008 har Halsnæs Kommune haft en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at nedsætte CO2-udledningen med to pct. årligt frem til 2025. Den aftale er nu droppet, skriver Frederiksborg Amts Avis.
I følge DN har Halsnæs Kommune selv trukket stikket.
- Jeg er meget overrasket og skuffet over kommunens beslutning. Det er meget bemærkelsesværdigt, at Halsnæs Kommune er den eneste ud af de 72 klimakommuner, der har opsagt aftalen, siger formanden for den lokale bestyrelse af Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Benzon Bang.
Den holdning deler Halsnæs Kommune ikke.
- Vi har ikke meldt os ud af nogen aftale, og vil gerne fortsætte som klimakommune. Vi har meddelt DN, at vi ikke længere vil lave en CO2-opgørelse årligt. Det har DN reageret på ved at sige, at så kan vi ikke længere være klimakommune, siger Steen Hasselriis (V), borgmester i Halsnæs Kommune.
Han fremhæver, at kommunen siden 2008 i gennemsnit har reduceret CO2-udledningen med 6,8 procent - langt mere end aftalens krav.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.