DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Klar som kandidat fire år efter zionisme-sag

KORT NYT10. MAJ 2021 6.31
TEMA: KV21

ISHØJ: "Vi kan ikke forsvare at have en mand med de holdninger på den socialdemokratiske liste til det kommende kommunevalg. Det er ikke foreneligt med Socialdemokratiets politik." Sådan sagde Ishøjs daværende socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp om sin daværende partifælle Seyit Ahmet Özkan, efter at denne havde luftet en konspirationsteori om en zionistisk sammensværgelse bag Islamisk Stat.

Det var i 2017. Nu, fire år efter, er både Özkan og Bjørstorp eks-socialdemokrater og på ny partifæller, denne gang i borgmesterens nye parti Ishøjlisten, som desuden vil opstille Özkan til KV21, skriver TV2 Lorry. Ifølge Bjørstorp mener Özkan ikke længere det samme som dengang i sagen, som Bjørstorp kalder "et overstået kapitel".

Ole Bjørstorp kalder Seyit Ahmet Özkan "en god kandidat til mit hold" og bekræfter overfor TV2 Lorry, at Özkan "har en god vælgerbase". Ishøjlisten har indtil videre otte kandidater til KV21 men vil gerne op på 12. Hertil er der brug for "kandidater med dansk etnicitet" for at sikre "en vis proportionalitet", siger Ole Bjørstorp.

mk