dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL vil ikke beskytte gravide elever

KL vil ikke opfordre kommuner til at forlænge uddannelsesaftaler for gravide elever
KORT NYT
30. AUG 2013 9.53

FOA og KL står over for hinanden i tre aktuelle sager, der drejer sig om, at kvindelige elever i København ikke har kunnet få forlænget deres uddannelsesaftale, mens de har været på barsel, skriver Politiken. Fagforbundet fører 22 sager i forskellige kommuner, hvor kvinder har fået afbrudt deres uddannelsesforløb på grund af graviditet, fordi de ifølge KL er at sammenligne med midlertidigt ansatte og derfor ikke har retskrav på at få forlænget aftalen.

Sagerne forhandles i det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (Pass). KL's juridiske chef, Karsten Thystrup, vurderer i modsætning til FOA, at KL har loven på sin side og ikke bryder uddannelsesaftalen.

Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i København, vil efter at have fået kendskab til sagerne om de barslende kvinder med afbrudte elevforløb stille forslag om at ændre praksis. Hun følger dermed i fodsporet på Ballerup borgmester, Jesper Würtzen (S), der i juni garanterede, at alle elever kan få forlænget deres uddannelsesaftale, når de venter børn. Ninna Thomsen opfordrer KL's bestyrelse til at tage den principielle sag op.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-vil-ikke-beskytte-gravide-elever

GDPR