dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL tilfreds med delaftale om beskæftigelse

Slut med aktivering for aktiveringens skyld, siger Erik Nielsen (S)

KL har længe talt for en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der gør en større forskel for den enkelte ledige. Derfor bakker KL op om hovedelementer i delaftalen: 'Bedre vilkår for ledige', som regeringspartierne og EL indgik i weekenden. Det fortæller KL i en pressemeddelelse.

- KL er helt enig i, at der ikke skal ske aktivering for aktiveringens skyld. Derfor er det godt, at aftalen sætter større fokus på opkvalificering og uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. Her er det vigtigt, at indsatsen er jobrettet, siger Erik Nielsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

- Det er også en god ide at bløde op på de ret stive regler for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Det ville give jobcentrene bedre mulighed for at gennemføre en effektiv indsats for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet, siger Erik Nielsen.

KL er yderst tilfreds med, at det indgår i aftalen, at der skal være mere frihed til at tilrettelægge en individuel indsats for den enkelte ledige. Det er et helt rigtigt skridt af fjerne det obligatoriske krav om brug af anden aktør for akademikere. Ikke fordi KL er imod private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Der er brug for alle gode kræfter, men opgaven skal løses af den, der kan klare det bedst og billigst.

- KL glæder sig til det videre samarbejde med regeringen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen under overskrifterne "bedre vilkår og resultater for de ledige". Der skal fokus på jobrettet opkvalificering og større frihed til kommunerne, så ressourcerne bruges med størst mulig effekt, siger Erik Nielsen.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-tilfreds-med-delaftale-om-beskaeftigelse

GDPR