dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL standardiserer sociale data

De første data er nu leveret til IT- og Telestyrelsen - på vej mod fællesoffentlige standarder på socialområdet
4. DEC 2007 14.11
KL og Kommune Holding har sammen med KMD sat turbo på standardiseringsarbejdet i den kommunale sektor.

De tre parter har iværksat et projekt om at skabe datastandarder på basis af kommunernes data i KMD, oplyser KL.

- Dette resultat er det første skridt i den rigtige retning. Målet er at sikre fællesoffentlige standarder og standardiserede adgange til kommunernes data, uanset om de findes i kommunen selv eller hos de kommunale it-leverandører. KL vil nu bære det første materiale ind i arbejdet, som er forankret i sektorstandardiseringsudvalget for det sociale område, siger direktør i KL, Hans Berthelsen.

KMD’s rolle i projektet er at stille dokumentation for kommunale data til rådighed for projektet. Det er hensigten, at størstedelen af kommunernes data i KMD's systemer skal være beskrevet inden udgangen af 2008

- Det initiativ, vi sammen har sat i værk, understøtter en sund og rigtig udvikling af den kommunale it-sektor. Det er et ressourcekrævende projekt; men KMD ønsker at bidrage aktivt til, at kommunerne kan få adgang til de samme data, uanset hvilken it-leverandør de måtte vælge, siger Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-standardiserer-sociale-data

GDPR