

AALBORG: Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Kalundborg-borgmester Martin Damm (V) bytter lige over på posterne i den nye KL-bestyrelsesperiode. Fra torsdag er det Jacob Bundsgaard der som KL-formand tegner kommunerne med Martin Damm som næstformand, efter at det de seneste to år har været omvendt.
Begge havde ros til hinanden og det indbyrdes samarbejde.
- Hvis nogen i regeringen havde tænkt, at de får fred i en overgangsperiode, så kan de godt glemme det igen. Vi holder fast, sagde Martin Damm.
Også Jacob Bundsgaard slog på, at det er et godt makkerskab, der fortsætter. 'Et stærkt kommune-Danmark med de to samme personer i spidsen', kaldte han det og opsummerede opgaven til uændret at være det nære demokrati med gode rammer for velfærden.
På det mere personlige plan kaldte Jacob Bundsgaard formandsposten for KL 'en drøm der går i opfyldelse'. Han lovede at i besøge alle kommuner ud fra den betragtning, at KL lever af at bringe virkelighed og hverdag ind på Christiansborg, og derfor skal han vide, hvad der rører sig.
Foruden formand og næstformand består KL's formandskab i denne periode af Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og borgmestrene Jørn Pedersen (V), Kolding, og Tonni Hansen (F), Langeland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.