dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

KL: Ingen underskrift på digital post

KL opfordrer regeringen til at fjerne underskriftskravet for al digital post. KL regner desuden med, at kommunerne ikke skal påføre underskrift på digital post i perioden indtil, at underskriftskravet er fjernet
21. OKT 2010 7.00

Underskriftskravet skal ikke blot fjernes for masseforsendelser/automatiserede afgørelser. Der skal ikke underskrift på nogen form for digital post. - Hverken masseforsendelser, enkeltforsendelser, afgørelser eller andre typer forsendelser til borgerne. Det er KL´s opfordring til regeringen i svar på finansministerens og videnskabsministerens svarbrev om underskriftskravet. Læs KL´s svarbrev og regeringens svarbrev til højre, oplyser KL.

Borgerne opnår ikke bedre retssikkerhed ved, at nogle breve er påført underskrift og andre ikke. Og det giver ikke mening for borgerne.

Hensynet til at borgerne skal vide, hvem der er ansvarlig for en digital post-forsendelse til borgeren opnås langt bedre ved at påføre forsendelsen:

  • Kommunens kommunevåben
  • Navn og adresse på kommunen, evt. den relevante forvaltning eller institution og
  • Navn og titel på den pågældende sagsbehandler (samt relevante telefonnumre)

Indtil underskriftskravet er fjernet - formentlig i 2012 - regner KL ikke med, at kommunerne skal investere i midlertidige underskriftsløsninger. Det har KL skrevet til regeringen.

KL's svarbrev er et svar på regeringens svar på det brev, KL på vegne af kommunerne sendte til ministrene i maj måned. Læs brevet til højre. Her gjorde KL opmærksom på, at Ombudsmandens krav om underskrift på afgørelser m.m. er et problem i forhold til kommunernes digitale kommunikation med borgerne. Og det derfor ville være en barriere for en succesfuld eDag3 den 1. november.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-ingen-underskrift-paa-digital-post

GDPR