
Af Knud Abildtrup
Jobkonsulenter, vejformænd, familerådgivere, hjemme-hos'ere, dagplejepædagoger og udvalgsformænd. Masser af kommunalt ansatte kører i løbet af deres arbejdsdag i egen bil og hæver befordringsgodtgørelse bagefter. Kilometerpengene er nu flere steder i søgelyset som sparemulighed.
Et af medarbejdernes spareforslag i Ringkøbing-Skjern gik i sommer på at skifte fra høj til lave takst. Og i Kalundborg har administrationen til orientering under spareøvelserne oplyst, at det er en kommunal beslutning, hvilken af taksterne der skal bruges.
Formanden for økonomidirektørerne, Flemming Storgaard fra Ikast-Brande, vurderer, at hver en sten rundt om i kommunerne vendes for tiden, og dermed også den lønnedgang, det reelt er tale om for ansatte, der i mange tilfælde er berettiget til ganske store beløb på den konto.
- Alternativt må kommunerne så også regne med, at de kommer til at stille transport til rådighed, idet medarbejderne måske ikke længere vil være så villige til at anvende egen bil i kommunens tjeneste, gætter Storgaard.
Takststørrelserne er de samme som statens. Og Flemming Storgaard har et klart indtryk af, at så godt som alle kommuner p.t. anvender den høje takst 3,56 kr/km for de første 15-20.000 km pr. medarbejder og herefter den lave takst på 1,90 kr/km for de km, som ligger ud over 15-20.000 kørte km pr. år.
For 3 millioner kørepenge
I Frederikshavn, hvor budget 2010 er genåbnet, har direktionen peget på et sparepotentiale på 3 millioner årligt ved at sænke medarbejdernes kørepenge fra den høje til den lave takst.
Ifølge Nordjyske opdagede politikerne dog, at de selv efter loven har krav på den høje takst, når de kører i kommunens tjeneste, og udsigt til den forskelsbehandling fik Jørgen Tousgaard (S) til at opfordre til at droppe besparelsen.
Heller ikke Brian Pedersen (SF) vil være med til den forskelsbehandling af de ansatte og medlemmerne af byrådet - og vil derfor vil bringe sagen op under budgetforhandlingerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.