dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) frygter for de mulige kommende besparelser. (Arkivfoto)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kerteminde Kommune kigger ind i millionbesparelser

Politikerne i Kerteminde går nu i gang med at udforme et sparekatalog på 100 mio. kr. til efterårets budgetforhandlinger.

KERTEMINDE: Kerteminde Kommune står midt i en økonomisk modvind. For at undgå økonomiske overraskelser hen af vejen skal politikerne nu udforme et sparekatalog for samlet 100 mio. kr. henover fire år, som skal ligge klar til budgetforhandlingerne i efteråret. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi står i en meget usikker tid på mange områder, og vi kender jo ikke økonomiaftalen (mellem KL og regeringen, red.). Så selvom det ser fornuftigt ud lige nu med det budget, vi har lagt for i år, er det meget usikkert, siger kommunens borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), til mediet.

Selvom besparelserne nødvendigvis ikke skal gennemføres, forklarer Kasper Ejsing Olesen, at det stadig er "rigtigt at pege på ting, hvor vi selv kan vælge at gøre noget og bruge pengene på en anden måde".

Reduktioner og kassetræk 

I tiden op til budgetforhandlingerne sidste år stod Kerteminde Kommune til at skulle spare 60 mio. kr. på grund af mistet grundskyld og den meget kritiserede udligning mellem kommunerne. 

Kommunen endte med at få et ekstraordinært tilskud fra regeringen på 12,6 mio. kr., og i selve budgetaftalen blev det til en reduktion på 12,53 mio. kr. i 2025 stigende til 25,45 mio. kr. i 2026 samt et kassetræk.

- Forligspartierne har set sig nødsaget til at budgettere med et lille underskud, dvs. et kassetræk, i de første år. Det skal holdes op imod, at vi gik ud af 2023 med et mindreforbrug og derfor kunne lægge et betydeligt beløb i kassen. Nu tager vi nogle af dem op igen for at begrænse besparelserne på velfærden mest muligt, og fordi vores likviditet er forbedret, forklarede borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) på daværende tidspunkt.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kerteminde-kommune-kigger-ind-i-millionbesparelser

GDPR