dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

København inddrager borgernes sundheds- og ældreideer

Københavns sundheds- og omsorgsforvaltning vil have borgerne på banen til at komme med gode ideer på en ny hjemmeside.

KØBENHAVN: I dag lanceres en ny hjemmeside i Københavns Kommune, som skal give hovedstadens borgere større indflydelse på sundheds- og ældreområdet. Hjemmesiden 'God ide' lægger op til, at borgerne kan komme med ideer til, hvordan man kan leve sundere eller optimere eksempelvis hjemmehjælpen. Når man har sendt sin ide ind via hjemmesiden, vil kommunen undersøge, om den kan føres ud i livet. 

Eksempelvis er der kommet en ide om, at kommunen skal sende en sms med information om, hvilken hjemmehjælper der kommer en given dag for at spare kommunen for de opkald, der måtte komme fra de hjemmehjælps-modtagende borgere. 

Sundheds- og omsorgsforvaltningen har lanceret hjemmesiden og behandler forslagene. Den giver så besked, hvis den vælger at gå videre med en borgers ide.

- Københavnerne er jo eksperter på deres egen hverdag, og derfor er det oplagt at inddrage dem i udviklingen af byens tilbud på sundheds- og ældreområdet. Jeg håber på, at rigtig mange vil benytte muligheden og give deres gode idéer til, hvordan vi sikrer bedre sundhed og livskvalitet for københavnerne, siger Sisse Marie Welling, sundheds- og omsorgsborgmester i København (SF), i en pressemeddelelse.

På hjemmesiden kan man få et overblik over de indsendte ideer og stemme på dem, som man kunne tænke sig udført. Det skal også være med til at give forvaltningen en fornemmelse af, hvor bredt ideen appellerer. Forvaltningen har hidtil brugt portalen Velfærdsklinikken, men den har mest været brugt af medarbejdere og virksomheder, mens den nye, som erstatter Velfærdsklinikken, henvender sig mere til borgerne.

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kbenhavn-inddrager-borgernes-sundheds-og-aeldreideer

GDPR