dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

København bygger institution til de yngste udsatte

Nyt børnehus i Brønshøj skal være et tilbud til de alleryngste udsatte - og også dem, som ikke er født endnu
19. APR 2018 9.17

KØBENHAVN: Socialborgmester Mia Nyegaard (R) indviede i går Socialforvaltningens nye børne- og familiehus Arild. Det nye børne- og familiehus i Brønshøj er et tilbud til udsatte børn i alderen 0-6 år og deres familier.

Husets over 50 lyse og nyindrettede lokaler rummer en døgnafdeling for anbragte spæd- og småbørn, en aflastningsafdeling for børn og en familieafdeling med syv lejligheder, hvor socialt udsatte børn og forældre i kortere eller længere perioder kan flytte ind og få pædagogisk og socialpædagogisk støtte døgnet rundt.

- Der er noget helt særligt over indsatsen over for de helt små børn, fordi den er så åbenlys vigtig, og fordi den handler om de mest sårbare grupper, vi har i Socialforvaltningen. Vi ved, at når vi yder en kvalificeret og professionel indsats, kan vi gøre en stor forskel for børnenes trivsel og udvikling, sagde Mia Nyegaard (R) i sin indvielsestale.

Arild har også indsatser, som er målrettet ufødte børn med fokus på de gravide kvinder og deres eventuelle børn og partnere. Arild laver desuden fremskudt familiebehandling i form af intensiv støtte i familiernes hjem.

Børne- og familieinstitutionen på Wibrandtsvej og indsatsen fra Glostrup Observations- og behandlingshjem er lagt ind under Arild. Udover Børne- og Familiehuset på Gadelandet 13 er Arild fordelt på  yderligere tre matrikler.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kbenhavn-bygger-institution-til-de-yngste-udsatte

GDPR