Karakterfri skole mindsker stress, men frustrerer også

AARHUS: Der er fordele og ulemper ved både feedback og karaktergivning. Det er forskernes konklusion, efter seks skoler i Aarhus de seneste par år har erstattet karakterer i hverdagen med feedback.

Forskere fra Via University College har fulgt fire af de deltagende folkeskoler og undersøgt, hvilken betydning brugen af feedback har for elevernes undervisning, læring, trivsel og for præstationskulturen. 

Både elever og lærere oplever, at feedback, i højere grad end karakterer, formår at gøre eleverne opmærksomme på, hvad de skal arbejde på for at forbedre sig. Det ændrer elevernes fokus fra præstation til faglig udvikling, fremgår det af forskningsrapporten. 

Når det kommer til trivsel, er resultaterne blandede. Nogle elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen, mens andre finder det frustrerende ikke at få den klarhed over, hvor de står, som karaktererne giver.

Feedback og karakterer bør samtænkes

Feedback formår ikke i samme grad som karakterer at gøre det tydeligt over for eleverne, hvor de står. Karaktererne giver med andre ord eleverne en bedre såkaldt kontekstafklaring i forhold til, hvor de ligger rent fagligt, mens feedbacken mere giver et fingerpeg om, hvordan de kan udvikle sig fremadrettet.

Derfor bør man tænke i en kombination af de to, mener forskningsleder MSO ved Via University College Pia Vedel Ankersen, der har ledet projektet.

- Feedback og karakterer skal gives i et samspil. Man havde en forestilling om, at feedback kunne gøre det ud for karakterer. Men karakterer giver en helt nødvendig kontekstafklaring til at forstå feedback, siger hun til DK Nyt.

Feedback kan fx være, at eleven får en tilbagemelding om, at referatet godt kunne have en lidt mere klar struktur, at kommasætningen ikke er korrekt, og at der mangler nutids-r. Det giver eleven en ide om, hvad hun skal arbejde med, men ikke hvordan den samlede præstation er.

- En karakter derimod giver kontektsafklaring, for hvis du tror, du har skrevet en opgave til 10, men får 4, kan du godt se, at du nok skal forbedre dit sprog rigtig meget, siger forskningslederen.

Risiko for slagside

Kontekstafklaringen, som eleverne efterspørger, kan, men behøver ikke nødvendigvis at bestå af karakterer på den kendte karakterskala. Den kan også bestå af bedømmelsen "under middel", "middel" eller "over middel" eller noget helt tredje. Det afgørende er, at eleverne forstår, hvor på spektret de ligger. Om de er dumpet eller bestået.

- De har brug for at vide, hvor de er i landskabet. Hvis du har afleveret en opgave til feedback, og du så ikke får at vide, om personen synes, den var god eller dårlig, hvad betyder det så, at der mangler nogle kommaer, og at dit referat kunne have fokuseret lidt mere på den centrale person, hvis du ikke får at vide, om der grundlæggende er godt eller skidt, siger Pia Vedel Ankersen.

Projektet har kun omfattet de karakterer, der gives i hverdagen, så eleverne har fortsat skullet have standpunkts- og prøvekarakterer, og hvis elever fremover kun skulle have de lovpligtige karakterer, frygter forskningslederen, at alt for meget af elevernes energi vil blive brugt  på at prøve at afkode, hvad de skal.

- Det udmatter folk, siger hun og peger på en anden negativ konsekvens, som flere i undersøgelsen har påpeget fra deres egen praksis som undervisere.

Der kan ifølge hende nemlig opstå en social slagside, når undervisere har en bedre dialog med nogle end med andre, fordi der er forskel på, hvilket hjem og hvilken kulturel kontekst en elev kommer fra. I det hele taget mener Pia Vedel Ankersen godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om præstationskultur kun er dårlig. 

- Jeg synes også nogle gange, det kan være brutalt at give karakterer, men det gør også, at folk kan holde mig op på det og kræve en forklaring, siger hun.