dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kapper en tredjedel af elforbrug

Fredericia har udskiftet armaturer, lysmaster og pærer

FREDERICIA: Fredericia Kommune har kappet en tredjedel af elforbruget på gadebelysningen. Det er sket efter en målrettet indsats, hvor der er blevet udskiftet armaturer, lysmaster og pærer, opplyser kommunen.

De gamle glødepærer er en saga blot i Fredericias gader og stræder. Trafiksignalerne lyser nu op med LED-pærer, og i kommunens 11.500 lysmaster er man gået over til højtryksnatriumpærer, som har den fordel, at de kan dæmpes i volt uden, at lysmængden falder tilsvarende.

Det har samlet betydet et fald på hele 31 pct. i elforbruget siden 2001, og det spæder godt til kommunens klimamål om at nedsætte CO2-forbruget med 25 pct. inden 2015.

I kroner og øre svarer energibesparelsen i øjeblikket til 0,9 mio. kr. pr. år, som bruges dels på udskiftning af gamle lysmaster og armaturer og dels frigør midler til andre dele af den kommunale service. Drift og vedligeholdelse af belysningsanlægget er blevet udliciteret fra 1. jan. 2009 og otte år frem, hvilket giver en yderligere besparelse.

Et af Danmarks bedste belysningsanlæg
- Med den gennemgående renovering de sidste otte år er vi på vej mod et af Danmarks bedste belysningsanlæg, fortæller driftsingeniør Knud Johansen og fortsætter:

- Udover at vi har reduceret elforbruget markant, har vi fået opgraderet vores lysanlæg. Alle de gamle træmaster og de fleste af gittermasterne er udskiftet, elledningerne er blevet lagt under jorden, og vi har fået moderne armaturer med et meget højt sikkerhedsniveau. Det betyder, at vi fremover kan udnytte nye, tekniske muligheder, når de kommer - og måske spare miljøet endnu mere.

Mere hvidt lys i bymidten
Vejafdelingen arbejder lige nu med at finde en løsning, der giver mere hvidt lys i bymidten.

- Nogle borgere oplever, at gadelyset er blevet svagere, men det er ikke korrekt. Vi har ikke fået mindre lys, selvom vi har sparet på energiforbruget. Til gengæld giver de nye pærer et mere gult lys end traditionelle glødepærer, og det kan give nogle let forvrængede farver. Derfor vil vi gerne finde en model, hvor vi får mere hvidt lys i bymidten end i dag, forklarer Knud Johansen.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kapper-en-tredjedel-af-elforbrug

GDPR