dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kan kulturdata forbedre kunsten og kunstnernes vilkår?

Et stort panel på syv forsøgte på Kulturmødet at give deres bud på, hvordan data og tal kan hjælpe kunsten og kunstnerne
25. AUG 2017 14.40

NYKØBING MORS: Kunst og kultur indrammes af kulturpolitik i både stat og kommune. Hvis kunstnerne skal løfte opgaverne skal der også investeres i dem. Der er behov for en kunstnerpolitik, der er baseret på viden om kunstnerne, og kulturdata kan videreudvikle råstoffet i det kulturelle liv.

Det var oplægget fra moderator Lena Brostrøm Dideriksen, formand for Dansk Artist Forbund på Kulturmødet.

I panelet var Poul Krebs, artist, Niels Mosumgaard, formand for Danske Populær Autorer, Søren Møller, direktør for Fredericia Teater, Jan Thielke, forfatter, Ann Traber, forsker Kunstnärsnämden Stockholm, Christian Juhl (EL), medlem af Folketingets kulturudvalg samt Morten Jung (R), viceborgmester og formand for kultur og fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune.

- I Danmark er vi dygtige og langt fremme med at vide noget om kulturbrugerne, men vi ved forsvindende lidt om dem, der skaber kulturen, kunstnerne. Der er ikke samlede data for kulturområdet og heller ikke samlet videreformidling af data til politikere og andre, der skal bevilge pengene og tage beslutninger. Lige for tiden er der mange der arbejder på, om vi skal have Kulturens Analyseinstitut i Danmark, ligesom man har det andre steder? spurgte Lena Brostrøm Dideriksen.

Og hun gav depechen videre til den første med disse ord:

- De sidste år har han været meget synlig, nemlig Søren Møller, direktør for Fredericia Teater, der jo nok har haft den succes, alle drømmer om. Du har fået en by til at arbejde med i dit, eller jeres projekt, men du er nået dertil, fordi du har haft viden om, hvad skal der til.

Han svarede:

- Vi måtte samle viden i udlandet om musicaluddannelse, da det ikke fandtes i Danmark. Vi har så samlet den viden i Fredericia, og vi har tidoblet publikumsantal og omsætning på fem år. Det gør man ikke bare sådan lige, men ved at samle data og viden, der gør os klogere og skarpere. Det vigtigste er, at man skal vide hvad man sigter på, hvis man vil ramme. Det synes jeg, vi har gjort, sagde Søren Møller.

Fik øje på blinde vinkler
Niels Mosumgaard fortalte om, hvordan foreningen gik i gang med at få de data, de aldrig havde haft:

- Når man taler om, at musikken skal støttes og det at formidle viden om vore medlemmer til omverdenen, ja så har jeg ikke haft de værktøjer og data til at gøre det. Derfor fik vi et firma til at lave en tilbundsgående undersøgelse af omverdenen og medlemskredsen, sagde han og fortsatte:

- På den måde har vi fået øje på nogle blinde vinkler, vi ikke havde set, og det var, at dem der havde succes, ikke havde nogen uddannelse. De har selv skabt sig en karriere og tjener masser af penge.

Han pointerede, at de nu har en detaljeret rapport, som de kan bruge i forhold til omverdenen, andre organisationer, politikere med flere.

- Det er et rigtig godt værktøj for os, synes vi.

Ann Traber fortalte om regeringens rapport om kunst og kultur i Sverige, hvor det viste sig, at nogle kunstnere næsten ingen penge tjener, mens andre tjener rigtig meget. Tal og data om kulturen, som kan fortælle om mange aspekter både set fra kunstneres side og fra modtagerens side.

Kan kunst og data arbejde sammen?
Morten Jung fortalte, at ja, de har mange kunstnere boende i Frederiksberg Kommune:

- Ja, og vi bruger kulturdata. Vi bruger konkret data til at styre vores aktiviteter. Men der er et dilemma i, at man skal lave data til at styre, hvor man skal hen ad. Man skal tænke lidt over det, og man skal tænke over, om det overhovedet er kunstens væsen, at man skal være drevet af data?, spurgte han.

- Kunstnerne har også brug for at tjene penge på lige linje med vinduespudsere, landbruget og alle mulige andre virksomheder, og her kan vi bruge data til at påpege kunstnernes vilkår i sammenligning, sagde Niels Mosumgaard.

Gødes og vandes
Som medlem af Folketingets Kulturudvalg, er Christian Juhl særdeles interesseret i at vide noget om det, man skal træffe beslutninger om.

- Vi ved f.eks. for lidt om kunstnernes vilkår i dag. Det er derfor en god ide at få et klart billede af det, så vi kan argumentere for og målrette nogle bedre vilkår for kunst og kultur, sagde han.

Han referede til andre debatter på Kulturmødet, og sagde:

- Hvis vi vil arbejde fokuseret og aktivt med kunst og kultur, skal vi også vide noget om kunstnerne ja. Og kommunerne siger jo bredt, at de får enormt meget tilbage, når de investerer i kunst og kultur, men vi  og de ved ikke rigtig noget om det.

Poul Krebs kender som kunstner det ganske land kulturelt og på mange måder. Han pointerer, at  kunst og kultur skal gødes og vandes. - Det er meget vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at synliggøre kunsten og kunstnerne, så vi ved, hvor de er, at de er tilgængelige. Det skal foregå rundt omkring i landet og ikke på et institut i én by, men rundt omkring så det skaber mangfoldighed - og vi der rejser rundt i Danmark ved jo godt, at provinsen er mere end én by, sagde Poul Krebs.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kan-kulturdata-forbedre-kunsten-og-kunstnernes-vilkar

GDPR