dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Per Vinther, dknyt.

Kulturmødet sunget i gang

I løbet af de næste 48 timer byder Kulturmødet på Mors på 100 samtaler og 400 oplevelser. Sangkor, borgmester, regionsrådsformand, medie- og kulturpinger bød velkommen til det femte kulturmøde

MORS: Salen i det gamle elværk var fyldt til bristepunktet, da DR's vokalensemble sang en blid udgave af 'I Danmark er jeg født', og derefter sang for på fællessangen 'Den danske sang er en ung blond pige'.

Hermed var den gode stemning lagt, nu vi alle havde sunget sammen. Herefter tog borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) ordet:

- Som politiker og som borgmester har man rigtig mange fornøjelser. En af de store er at få lov til at tale først her til Kulturmødet her på Mors, fordi så er man nemlig sikker på at få et ord indført i de 48 timer, der er fyldt med så mange kloge, engagerende og inspirerende ord, sagde han til en start, mens den gode stemning i salen kvitterede med et smil.

- Allerede nu har vi jo set, at Kulturmødet ikke er ord alene, så tak til DR's kor ja og til jer her i salen for fællessangen, der jo markerer, at Kulturmødet også er fyldt med musik og mange andre former for kunstnerisk udfoldelse, fortsatte han.

Han bød velkommen til dem, der er her for første gang, og velkommen til dem, der har været her før.

Udfolde sig i fuldt flor
- Som formand for Kulturmødets bestyrelse og på vegne af Morsø Kommune er jeg glad for at byde alle gæster velkommen til dette femte kulturmøde. Det er sådan, at på Mors sætter vi en ære i det gode værtsskab alle årets dage, men netop og især i de næste to døgn, da skal Kulturmødets tema i år 'At lukke op' udfolde sig i fuldt flor, pointerede borgmesteren.

Han og Kulturmødet opfordrede med temaet 'at åbne op til andre, at åbne op til verden for sindet, tanken, hjertet, kroppen og munden'.

- Det skal ske gennem samtale, samskabelse og samarbejde. Var det måske noget de tilstedeværende landspolitikere ville overveje at tage med hjem til Christiansborg, spurgte han ud i rummet til smil og moro.

Hans Ejner Bertelsen opfordrede alle os tilhørere og alle deltagerne i Kulturmødet at opleve nye måder at mødes på, hvor hele byen er inddraget.

- Der er nok at vælge imellem, 100 samtaler og over 400 oplevelser, lige fra det helt professionelle og perfekte til det mere uprøvede. Prøv nu noget, I ikke kender på forhånd, prøv at lukke op for nye indtryk, opfordrede borgmesteren.

Herefter bød regionsrådsformand Ulla Astman (S) velkommen, Clement Kjersgaard introducerede diverse kulturemner, Nikolaj Znaider på violin og Robert Kulek på piano spillede to korte ungarske danse, mens talerne herefter var Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, forfatter Carsten Jensen, samt forfatter og debattør Emilia Van Hauen. Det hele mundede ud i dialog med de tre talere og Clement Kjersgaard, mens Bjarke Mogensen spillede accordion i eget arrangement af et Piazzolla nummer, 'Adios Nonino', og på denne måde var Kulturmødet 2017 skudt i gang.

 

dknyt er igen i år til stede på Kulturmødet og rapporterer herfra torsdag, fredag og lørdag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kulturmoedet-sunget-i-gang

GDPR