Kan det danske sundhedsvæsen lære noget?

Af Jens Fonnesbech

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?
Anne Frølich red. med flere bidrag.
Syddansk Universitetsforlag, 2011.
ISBN: 978-87-7674-568-4
Undersøgelsen er støttet af Rockwool-fonden
134 sider

Sundhedsudgifterne i de sidste 40 år har kun kendt en vej og det er opad, og den tendens forudser økonomerne fortsætter. Frygten er, at udgifterne om 30 år bruger 30- 40-50 pct. af bruttonationalproduktet. Er det holdbart, og hvad kan vi gøre for at tæmme udgifterne? Det har en række danske og amerikanske læger og forskere set på i bogen 'Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?' Kan Kaiser Permanente på en gang kan stimulere en bedre behandling af kroniske sygdomme og samtidig holde udgifterne nede?

Organisation, ledelse og elektronik
Kaiser Permanente er et privat sundhedsforsikringssystem i USA, opstået i 1930'erne med ambition om at ville forsyne arbejdere i svært tilgængelige områder med læger og hospitaler. I dag er Kaiser Permanente det største private sundhedsforsikringssystem i USA med 8,7 mio. medlemmer, hvoraf de seks millioner bor i Californien.

Kaiser Permanente består af 35 såkaldte medical centers, som er en slags kombinerede hospitalslaboratorier og lægehuse med udbyggede laboratorium- og billeddiagnostiske faciliteter. Her arbejder typisk 5-40 læger med en række specialer, praktiserende læger, gynækologer, obstetrikere og børnelæger. Hertil kommer sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og psykologer. Centrene ligger sammen med Kaiser Permanente-hospitaler, som gør det let at få tilsyn fra specialister og indlægge patienter.

Kaiser Permanente bliver ofte fremhævet som eksempel til efterfølgelse, fordi organisationen fremviser gode resultater både på kvaliteten af de behandlinger og på forebyggelsen af kroniske sygdomme. Kvaliteten af behandlingen beskrives endda som væsentlig højere. Det skyldes, skriver Anne Frølich, både koordinerede og velorganiserede sundhedsydelser, en mere effektiv sundhedsfaglig ledelse af hospitalerne og en gennemgående elektronisk patientjournal, som muliggør en effektiv styring af behandlingen.

Færre sengedage og fokus på egenomsorg
Den stærke styring fører til, at patienterne er indlagt i væsentlig kortere tid, for nogle diagnoser (blodprop i hjernen) en femtedel af indlæggelsestiden i Danmark. I Kaiser Permanente er forbruget af sengedage i gennemsnit kun 270 pr. 1000 medlemmer om året - i Danmark er forbruget 841 pr. 1000 borgere!

Disse resultater skal ses som resultatet af en stærk praksissektor som tilskynder patienterne til at følge op på de ydelser, de modtager, således at patienterne efterfølgende bliver bedre til at tage vare på sig selv. Vi kalder det at styrke evnen til egenomsorg. Sammen med en velfungerende elektronisk patientjournal og stærk fokus på udvikling af evidensbaserede forløbsprogrammer ved behandling af kroniske sygdomme forhindres komplikationer og tilbagefald.

I Kaiser Permanente modtager de sundhedsprofessionelle undervisning i at støtte patienterne i egenomsorg, ligesom der er forskellige former for tilbud, f.eks. klasseundervisning, webbaserede undervisningsprogrammer og individuelle støtteforanstaltninger til rådighed. Ved at tilbyde patienterne mere viden og skræddersyet behandling af deres sygdom er der meget at hente. Således vurderer.... - Det er ikke trængt igennem til klinisk praksis i Danmark, hvor lægerne peger på manglende tid personale og redskaber.

Inspiration
Vi ved, at kroniske sygdomme og livsstilssygdomme allerede nu sluger store ressourcer. F.eks. har Mandag Morgen beregnet, at 300.000 KOL-patienter tegner sig for 20 pct. af alle akutte medicinske indlæggelser på de danske sygehuse (til en pris på cirka 5.000 kr. pr. døgn). Kroniske sygdomme vil komme til at sluge endnu større ressourcer i sundhedsvæsenet fremover, hvis vi ikke får brudt denne udvikling. Her er tilsyneladende meget at lære af amerikanerne i behandling og rehabilitering af kroniske lidelser.

Men der er et aber dabei: Kaiser Permanente er omkring en tredjedel dyrere, lægerne får bonus ud over deres faste løn, og sundhedspersonalet er højere lønnet i USA. Og så hørere det med til historien, at medlemmerne af Kaiser Permanente gennemsnitligt er yngre, bedre uddannede og har højere indkomster. Det er en af forklaringerne på de færre sengedage i Kaiser Permanente.

Ikke mindst uddannelsesniveau er afgørende for, om viden om forebyggelse formår at påvirke patienterne til at ændre livsstil.

Bogen er opdelt i 11 korte kapitler, som kommer rundt om de væsentlige sider af Kaiser Permanentes virksomhed. Det handler om at lade sig inspirere - direkte overførsel af et amerikansk, privat og forsikringsbaseret sundhedssystem er ikke mulig.



Jens Fonnesbech, journalist