FREDENSBORG: Mikkel Hartwich, der siden KV21 har været en del af den konservative gruppe i byrådet i Fredensborg, har meldt sig ud af partiet. Det meddeler han på Facebook.
Han begrunder udmeldelsen med, at andre i den fem personer store byrådsgruppe ikke har de samme værdier som ham, og han har svært ved at se sig selv i øjnene, når ordentligheden mangler.
Mikkel Hartwich sidder i bl.a. børn- og skoleudvalget og fortsætter som løsgænger.
Oprindelig fik De Konservative i Fredensborg ved KV21 deres bedste valg siden kommunesammenlægningen, men i konstitueringsfasen blev to af partiets syv valgte ekskluderet, fordi de på valgnatten havde indgået en aftale, som de to mente sikrede udvalgsposter til deres parti.
Resten af deres daværende parti mente, at de gik bag ryggen på det, og indstillede dem til eksklusion for partiskadelig virksomhed. De to, Ulla Hardy-Hansen og 1. viceborgmester Christian de Jonquiéres, var i første omgang løsgængere og har siden dannet Byrådsgruppen Fredensborg SocialKonservative.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.