NÆSTVED: At der i fremtiden bliver mangel på faglærte er ingen nyhed, og derfor er der også hele tiden fokus på, hvordan vi kan øge interessen og fortælle de gode historier. Sådan begrunder Næstved Kommune et julekalender projekt i december med 24 portrætter af lærlinge og elever på Facebook.
Mærk Næstved-julekalenderen varmer op til DM i Skills, som den sydsjællandske by er vært for den 4.-6. april 2019. Her kommer flere end 300 unge elever fra hele Danmark og konkurrerer i over 40 meget forskellige fag.
- Ved at bringe 24 portrætter af lærlinge og elever fra vidt forskellige fag håber vi på, at mange vil få øjnene op for, hvor fantastisk mange muligheder der er for at vælge en uddannelse, hvor man bruger både hænder og hoved. Samtidig ser vi julekalenderen som en sjov måde at kickstarte optakten til den kæmpestore begivenhed, DM i Skills kommer til at blive, fortæller Pia Hegner, der er Skills projektleder i Næstved Kommune.
Kommunen forventer, at cirka 50.000 mennesker vil besøge Næstved i løbet af de tre dage, DM i Skills varer.
Ifølge Dansk Industri kommer Danmark til at mangle 44.000 faglærte om bare 10 år, og det er blandt andet derfor, Næstved vil hylde det gode håndværk med 24 deltagere, som alle enten bor i kommunen eller er i lære i en virksomhed, der har hjemme i kommunen.
ibs
Julekalenderen kan følges fra den 1.-24. december ved at klikke ind på www.mærknæstved.dk, hvor der dagligt opdateres med et nyt portræt. Julekalenderen bringes også hver dag på Mærk Næstveds facebookside - her vil der også være mulighed for at deltage i en daglig konkurrence om oplevelser i Næstved Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.