DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Jobcenter sender unge på cykeltur - men ikke til Alpe d'Huez

KORT NYT11. MAJ 2021 10.52

VEJLE: Efter et års coronapause genoptager Jobcenter Vejle i år sit cykelprojekt, hvor en gruppe unge med større udfordringer end ledighed følger et forløb, der kombinerer cykeltræning og mentaltræning med virksomhedspraktik. 

De fem tidligere projekter er endt med en cykeltur ned gennem Europa til Alpe d'Huez, men i år er turen skubbet til september, og målet bliver et endnu ukendt sted tættere på Vejle. Turen bliver dog stadig en styrkeprøve, der vil udfordre deltagerne både fysisk og mentalt, lover kommunen.

Cykelprojektet skal give de unge selvtillid og vise dem, at de kan fungere på en arbejdsplads, og at de kan arbejde struktureret gennem længere tid og nå de mål, de har sat sig. De tidligere projekter har vist, at tilgangen kan bringe de unge tættere på job og uddannelse. Aabenraa har lavet et tilsvarende projekt under navnet Unge på toppen, som også Sønderborg har tilsluttet sig.

ak