dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jesper Skibby håber at få en plads i byrådet ved kommunalvalget 16. november.
Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Jesper Skibby stiller op til Gribskov Byråd

Den tidligere cykelrytter Jesper Skibby stiller op til kommunalvalget for lokallisten Nytgribskov.
15. MAJ 2021 11.42

GRIBSKOV: Den tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby stiller op til byrådet i Gribskov Kommune i Nordsjælland, når der er kommunalvalg 16. november. Her stiller han op for lokallisten Nytgribskov, skriver partiet i en pressemeddelelse.

57-årige Jesper Skibby stiller ifølge pressemeddelelsen op, fordi han ønsker at bidrage til "den positive udvikling, kommunen er i". Borgmester Anders Gerner Frost (Nytgribskov) glæder sig over, at Jesper Skibby bliver en del af partiets valgkamp.

Jesper Skibby vil ifølge partiet have særligt fokus på erhvervspolitik og "samspillet med kulturlivet som drivkraft for oplevelsesøkonomien" frem mod kommunalvalget. Derudover vil han tale for unges muligheder i Gribskov, foreningslivet og et "værdigt ældreliv", fremgår det.

Jesper Skibby var op gennem 1990'erne en af Danmarks bedste cykelryttere. Han nåede at vinde etaper i de tre store cykelløb - Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a Espana. I dag er han foredragsholder og ansat for virksomheden HC Container i Værløse. Han har desuden udgivet to bøger om sit liv, senest i marts i år.

Jesper Skibby bor med sin kone, Mette, og datter i Gilleleje i Nordsjælland. Også den tidligere professionelle cykelrytter Brian Holm er gået ind i politik. Han sidder i byrådet i Frederiksberg Kommune for De Konservative.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/jesper-skibby-stiller-op-til-gribskov-byraad

GDPR