VIBORG: Byrådsmedlem og europaparlamentsmedlem Jens Rohde (R) opgiver sin ellers annoncerede opstilling ved KV17, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Han fortsætter valgperioden ud, men så er det slut.
Det er udsigten til de fortsatte rejser mellem Viborg og Bruxelles, der har gjort udslaget, og Jens Rohde 'kan ikke byde hverken mig selv eller familien at fortsætte begge steder', siger han til avisen. Jens Rohde blev valgt til Europa-Parlamentet ved EP09 og til Viborg Byråd ved KV13, i begge tilfælde for Venstre. Han skiftede til De Radikale i slutningen af 2015.
Når det blev Europa-Parlamentet han valgte frem for Viborg Byråd, skyldes det at Brexit og 'opløsningstendenser flere steder i Europa, gør at der virkelig er noget at kæmpe for i Europa lige nu', siger Jens Rohde.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.