Jeg kan ordne vandhaner - hvem kan hjælpe mig med fransk?

Af Camilla Boyhus Madsen [email protected]

Den økonomiske krise har sat besparelser øverst på dagsordenen. Nedskæringer øger presset for at udvikle nye måder at løse velfærdsopgaverne.

I England indførte David Cameron i 2010 begrebet ‘big society', som arvtager til ‘big government'. ‘Big society' dækker over, at politikernes og det offentliges rolle rulles tilbage, mens civilsamfundet og frivilligheden styrkes og får et større ansvar for fremtidens velfærd.

Direktør i Copenhagen Living Lab, Hans Henrik Agger beskriver, hvordan man i England har en anden og mere systematisk tilgang til brugen af frivillige:

- Jeg har besøgt en engelsk organisation - Circle som har sat frivilligheden i system - en børs af frivillige, der stiller deres talenter til rådighed og på den anden side borgere eller kunder der køber ydelserne. Hos Circle kan man bytte ydelser - 'jeg kan ordne vandhaner der drypper, er der en der vil hjælpe mig med fransk?' Vælger man udelukkende at nyde - så kan man betale sig fra det.

Hans Henrik Agger påpeger dog, at den engelske model kan være svær at overføre til danske forhold:

- Hvordan vil det danske skattesystem mon forholde sig til ovenstående? Og hvem skal skattes? Den der yder eller den der får? Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skulle finde en ny og mere forpligtigende forståelse af frivillige. Vi kommer til at slagte et par hellige køer undervejs. Vi kan starte med at fjerne skatteregler, der stiller sig i vejen for, at vi tager ansvar for hinandens velfærd.

Bryd skabelonen
Fredrik Boll, der er medejer af konsulentvirksomheden Ingerfair, der rådgiver om brugen af frivillige, påpeger, at præmissen for at inddrage de frivillige skal være rigtig:

- Jeg vil gerne advare mod at frivilligheden integreres i spareplaner. Det handler ikke om at spare penge. Det handler om at investere i frivillighedens potentialer. Præmisset for at inddrage frivillige bør omhandle en vision for et anderledes velfærdssamfund.

Formand for Frivilligrådet, Susanne Larsen, mener også det er tid til nytænkning, hvis velfærdssamfundet skal bestå:

- Op gennem 00'erne har kontraktpolitikken sat sig sine spor i danskerne: Man er blevet sat tilbage i en passiv rolle som borger, hvor politikerne og det offentlige leverer de ydelser, de lover. Det er denne skabelon, vi nu må bryde med.

Kan civil- og lokalsamfundet bruges til at løse nogle af krisens udfordringer?