
ODENSE: Jan Boyes tilstand er fortsat særdeles kritisk, efter han fredag middag blev ramt af en hjerneblødning til et møde i Finanstilsynet, siger administrerende direktør i By- og Kulturforvaltningen i Odense, Søren Bonde Hansen, til DR Fyn.
Jan Boye er 49 år gammel og tidligere, konservativ borgmester i Odense. Han er kendt som et sundt menneske, og derfor er hjerneblødningen kommet som et kæmpe chok.
Til Jyllands-Posten fortæller næstformanden i By- og Kulturudvalget, Steen Møller (K), at Jan Boye ikke har haft nogen forudgående symptomer eller tegn på stress.
- Det er meget, meget forfærdeligt. Vi koncenterer os nu om at sende tanker til familien i den svære situation. Alt, hvad han politisk har været engageret i, er mindre vigtigt nu, siger Steen Møller
Jan Boye er rådmand for By- og Kulturforvaltningen og særdeles aktiv som formand for Dansk Håndboldforbund. Han er gift med Dorte Hjertstedt, som er tidligere socialdemokratisk medlem af Fyns Amtsråd. Han har to børn og et bonusbarn i alderen otte til 15 år.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.