JAMMERBUGT: Sidste års undtagelsesvise 23-mod-4-budgetaftale var ikke mere undtagelsesvis, end at opbakningen gentages 1:1 i år. Efter et par parti-afskalninger er der forskel på partibetegnelserne, men personer bag og udenfor budgetaftalen er de samme i år som sidste år.
Indholdsmæssigt ligner budgetaftalen også sidste års med sikring af demografien både på børneområdet og ældreområdet. Også det hidtidige serviceniveau på rengøringsområdet overlever i 2024.
Til gengæld skal der "i langt højere grad arbejdes både ledelsesmæssigt og administrativt med budgetoverholdelse", heddet det i aftaleteksten. Til den ende skal en organisationsanalyse blandt andet klarlægge en tydeligere ansvarsfordeling og optimere beslutningsgange, fremgår det.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. De Konservative, Lokallisten Jammerbugt og løsgænger John Bjerg (eks-NB) står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 12. oktober.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.