dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jakob Engel-Schmidt er mandag blevet valgt som Moderaternes politiske ordfører. (Arkivfoto).
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jakob Engel-Schmidt bliver Moderaternes politiske ordfører

Henrik Frandsen, tidligere borgmester i Tønder, bliver gruppeformand og Mette Kierkgaard, tidligere familiechef i Viborg, bliver næstformand.
7. NOV 2022 13.00

Moderaterne har mandag valgt Jakob Engel-Schmidt som politisk ordfører. Det oplyser han selv på Twitter. Henrik Frandsen bliver gruppeformand, mens Mette Kierkgaard bliver næstformand for gruppen, skriver Jakob Engel-Schmidt.

Alle tre er nyvalgte til Folketinget for Moderaterne, som tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen dannede 5. juni i år. Det skete efter en lang periode, hvor Løkke efter sin exit fra Venstre havde dannet Det Politiske Mødested, forløberen for Moderaterne. Jakob Engel-Schmidt har tidligere siddet i Folketinget i to omgange for Venstre.

I 2018, da han havde taget orlov fra Folketinget, kom det frem, at han året før var blevet taget i at køre bil med kokain i blodet. Han genopstillede ikke ved valget i 2019, men arbejdede i stedet i det private erhvervsliv.

Henrik Frandsen har tidligere været Venstre-borgmester i Tønder Kommune. Mette Kierkgaard har også en kommunal fortid som familiechef i Viborg.

Moderaterne skal senere mandag til regeringsforhandlinger om sundhed på Marienborg.


/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/jakob-engel-schmidt-bliver-moderaternes-politiske-ordfoerer

GDPR