
HOLSTEBRO: - Etablering af nye virksomheder er en forudsætning for et stærkt og dynamisk erhvervsliv, og i Holstebro Kommune går det rigtig godt. For at sikre at de nyetablerede virksomheder kommer så godt i gang som muligt, tilbydes de nu målrettet vejledning fra STARTVÆKST Holstebro, siger chef for Erhvervs- og Turismeudvikling, Susanne Toftegaard Hansen.
Erfaringerne viser, at nystartede virksomheder har en markant højere overlevelsesrate og vokser hurtigere, hvis de modtager kvalificeret vejledning i opstartsperioden.
- Vi har netop som noget helt nyt udsendt et velkomstbrev til alle de nye virksomheder i kommunen, hvor vi tilbyder dem vejledning gennem STARTVÆKST Holstebro, siger Susanne Toftegaard Hansen.
STARTVÆKST Holstebro er et tilbud til både iværksætteren, som overvejer eller netop har startet virksomhed, og etablerede virksomheder, som ønsker vækst og udvikling.
Ud over individuel vejledning tilbyder STARTVÆKST Holstebro løbende informationsmøder, iværksætterkurser, specialist rådgivning og temamøder, hvor aktuelle emner af relevans for iværksættere og virksomheder belyses.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.