dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

It-udstyr endte på mystiske adresser

KORT NYT
26. OKT 2015 20.20

SJÆLLAND: Dagbladet Ringsted Nordvestnyt erfarer nu, at it-firmaet Atea i en række tilfælde har leveret computere og it-udstyr til regionen på private adresser, der ikke tilhører Region Sjælland. Det skriver Sjællandske. Ifølge avisernes oplysninger tilhører adresserne private firmaer under Atea, såvel som private adresser på en til flere medarbejdere i Region Sjælland.

Ifølge Rambølls rapport, der blev offentliggjort tidligere på måneden, har leveringerne kunnet lade sig gøre, fordi 'regionens indkøbere manuelt kan indsætte en hvilken som helst leveringsadresse for en ordre'. Her står det også, at der i Region Sjælland 'heller ikke eksisterer noget samlet register over leverede produkter og disses videreuddeling fra Koncern IT'.

Hvor omfangsrigt leveringerne til de private adresser har været er uklart. Ifølge Weekendavisen drejer det sig blandt andet om adresser i Aabenraa og Tørring. I princippet kan it-udstyret være blevet leveret på adresserne hos eksempelvis regionsmedarbejdere af praktiske grunde. Men omvendt kan det heller ikke udelukkes, at udstyret er endt der med henblik på, at sagens hovedpersoner ville videresælge det for egen vindings skyld - noget, som regionen tidligere er blevet tippet om kan have foregået.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/it-udstyr-endte-paa-mystiske-adresser

GDPR