
ISHØJ: Ishøj Byråd har besluttet at ansætte den hidtidige konstituerede kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen fast i stillingen, oplyser kommunen. Han afløser Anders Hvid Jensen, der stoppede i efteråret efter i alt 45 år hos Ishøj Kommune.
Kåre Svarre Jakobsen er 45 år og uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 1999. Han har siden sidste forår været først teknik- og miljødirektør og senest konstitueret kommunaldirektør hos Ishøj Kommune og var før da kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet
Borgmester Ole Bjørstorp (S) kalder den nye kommunaldirektør 'et meget stærkt kort' med en ny tilgang og klar til at bryde med gamle vaner. Kommunen har en målsætning om at skaffe flere indbyggere og det bliver en af Kåre Svarre Jakobsens opgaver at stå i spidsen for dette.
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Kåre Svarre Jakobsen. Byrådet godkendte ansættelsen tirsdag aften.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.