dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kristendemokraterne har momentum, fortæller landsformand Isabella Arendt (KD). Partiets største stemmesluger blev Kristian Andersen (KD) i Ringkøbing-Skjern.
Mads Dalegaard, Ritzau Scanpix

Kurven er knækket:
Isabella Arendt godkender KD's valgresultat

Kristendemokraterne får 11 byrådsmedlemmer og et regionsrådsmedlem valgt ved KV21. Landsformand Isabella Arendt mener, partiets negative kurve er knækket.
18. NOV 2021 15.30

I mange år regnede man ikke rigtig Kristendemokraterne for noget. Men efter to positive kommunalvalg og et lige ved og næsten folketingsvalg ser partiet ud til at have genfundet gejsten. Det fortæller landsformand Isabella Arendt (KD) til Kommunen.dk.

- Det er bestemt et resultat, vi kan være tilfredse med. Vi gik frem i 2017, og nu går vi frem igen. Det betyder, at vi har fået noget momentum, der er langvarigt. Det er ikke bare et bump på en nedadgående kurve. Det er faktisk en kurve, som er knækket og begynder at gå op af, siger hun.

KD får 0,79 pct. af stemmerne ved KV21. Resultatet kan veksles til 11 byrådsmedlemmer. Det er det samme antal som før valget, men stadig mere end KD fik ved KV17. Dengang fik partiet fik 0,55 pct. af stemmerne. og ni mandater.

- Jeg holder øje med den procentvise stigning, og den er flot. Så hvis vi kan gøre det samme til folketingsvalget, krydser vi spærregrænsen, siger Isabella Arendt.

KD klarede sig bedst i Ringkøbing-Skjern, hvor partiet fik 19,4 pct. af alle stemmer i kommunen. Det skyldes særligt stemmeslugeren Kristian Andersen (KD), der dog ikke kunne finde et flertal, der ville pege på ham som borgmester.

Med 3.493 personlige stemmer var han dog stadig godt tilfreds:

- Jeg er fuld af energi og gåpåmod. Jeg er taknemmelig. Det er næsten hver femte borger, der har stemt på KD her i kommunen. Det er uvirkeligt, siger Kristian Andersen til Kommunen.dk.

KD fik også genvalgt Marianne Karlsmose som regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.

Abonnenter på Kommunnen.dk kan læse hele artiklen her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/isabella-arendt-godkender-kd-s-valgresultat

GDPR