DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Intet ved siden af rottespærren

Intet ved siden af rottespærren

KRONIK Rottebestanden skal reduceres - ikke det modsatte. Et paradigmeskift i dansk rottebekæmpelse er nødvendigt
24. APR 2012 7.00

Af cand.scient Torben Sønnichsen

Hvad er formålet med en ny bekendtgørelse egentligt? Er det indførelse af metoder der bevirker et fald i antal rotteangreb? Ja eller nej? Eller skal man følge samtlige høringssvar og udvande bekendtgørelsen således at man fortsat kan forvente en stigning i antal af rotteangreb og ødelæggelser forårsaget af rotter.

Bekendtgørelsen af 2001 har bevirket en stigning i rotteangreb og i omkostninger til at bekæmpe rotter.

Så hvad er udfordringen med den nye bekendtgørelse, jo den korte version er hvordan og under hvilke forhold man fremover skal anvende rottespærrer. Indsatsen mod kloakrotter er et totalt paradigmeskift i dansk Rottebekæmpelse.

'ERFA-gruppen rottespærrer' har analyseret sig frem til en optimal anvendelse af rottespærrer og forelagt disse data for Folketingets Miljøudvalg og for Naturstyrelsen.

Først og fremmest sker der en konstant indvandring af vandrerotter fra kloakkerne til afløbsinstallationer fra storkøkkener, der frister med madrester, og fra operationsstuer, der frister med blod og andet affald fra operationerne. Med dårligt vedligeholdte afløbsinstallationer vil to rotter, en af hvert køn, kunne slå sig ned og under ideelle forhold skabe 862 rotter på et år. (Dansk Rotteforskning). Kloakrotter er ifølge polske undersøgelser inficerede af de bakterier som man kan forvente ved at friste tilværelsen mellem alt det der nu engang føres gennem kloakkerne.

Rotterne er raske smittebærere af alle mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der bare ikke skal i berøring med mennesker og dyr. Rottebestanden skal reduceres - ikke det modsatte.

Men trods en udbedring af disse gamle og hullede rør vil kloakrotter stadigvæk kravle ind under bygningerne og skabe sig en tilværelse såfremt der er et stabilt fødegrundlag.

Dette er baggrunden for de mange rotter, der opleves ved bl.a. Bispebjerg Sygehus.
Nu skal vi bekæmpe rotter i kloakkerne og endda forebygge mod rotteangreb med rottespærrer. Hvad er en rottespærre og hvordan virker den? Kan man virkelig holde rotter ude fra f.eks. kloakledninger under sygehuse og børnehaver? Ja, det kan man, i hvert fald nedsætte indvandringstrykket fra kloakrotter.

En simpel klap
En rottespærre er en simpel klap for et rør der sikrer passage ud ad i kloakken med forhindrer indvandring af kloakrotter. Det er en passiv indsats, der er miljøneutral og som medfører nedgang i rotteangreb og et mindre behov for giftbehandling, tilsyn og rottebekæmpelse.

Under Hillerød Hospital er der monteret 10 rottespærrer som har bevirket et markant fald i indvandringstrykket fra rotter. Og et reduceret behov for bekæmpelse og reduceret behov for giftudlægning. Der er opsat rottespærrer op til 1000 stk. pr kommune i mindst halvdelen af landets kommuner. Det samme er sket i Malmø, hvor flere skoler og ældrehjem i stedet for ulidelige rotteangreb nu med rottespærrer oplever en markant nedgang i indvandringstrykket fra kloakrotter.

En revision af indsatsen mod rotter er på vej. Revisionsarbejdet har stået på siden 2001, hvor Svend Auken skrev den sidste egentlige nye bekendtgørelse. Nu er det så faldet i Ida Aukens lod at revidere denne bekendtgørelse som tilsyneladende ikke var god nok, siden mange herunder Statens Rottekonsulent har udtalt at indsatsen mod rotter er forfejlet.

Ansvaret for indsatsen ligger ene og alene hos Statens Rottekonsulent, der uddelegerer beføjelser til Kommunerne. Samme kontor har ansvaret for at en revision af rottebekendtgørelsen skulle tage 11 år.

Forældet metode
Rotteforskningen har fastholdt en (forældet) metode med bløder-gift i kasser og en indsats mod resistens udvikling, der hviler på et statisk fejlagtigt grundlag. Giftpolitikken i Dansk Rottebekæmpelse har derfor kun en delvis effekt, bl.a. fordi de fleste tror, at rotter vitterligt æder giftblokke i sig, som gråænder æder gammelt brød ved søerne.

Mange skattekroner (KL's momsrefusion) blev spildt med en rotteadfærdsundersøgelse og senest med Københavns Kommunes rotteprojekt, der heller ikke gav mulighed for at indføre nye og bedre metoder. Bevillingerne til Dansk Rotteforskning er nu taget helt af bordet, forstås.

Den gamle bekendtgørelse har da også givet mange nye jobs i rottebekæmpelse og mindst 60 autoriserede rottebekæmpelsesfirmaer har set dagens lys.

Kommunerne har i samme periode årligt opkrævet mere end 50 mio. kr. i rottegebyr af grundejerne og får tilført endnu flere 'promiller' ved de sidste stigninger i ejendomsskatterne. Alene Københavns Kommune (landets dyreste rottekommune med slagsange om sin heroiske indsats mod rotter) opkræver ca. 10 mio. kr. årligt.

To millliarder

Dertil har private firmaer bekostet millionbeløb i den private indsats mod rotter.
Det kan skønnes at der i nullerne har været anvendt ca. 100 mio. kr. årligt i rottebekæmpelse og at der i samme periode er sket en markant stigning i rotteangreb. Skader forårsaget af rotter uden medtagning af de to slagteribrande i Jylland beløber sig til i samme periode beløber sig til skønsmæssigt 500 millioner årligt eller 5 milliarder i tiåret. Statens rottekonsulent mener at rotter 'kun' har kostet samfundet 2 milliarder i samme tidsrum.

Med en nye bekendtgørelse kan man skabe fokusområder hvor der ønskes rottefri status og her er det ikke kommunens bygninger, men regionens og statens bygninger, der er tale om. Primært bygninger med storkøkkener og med besøg af mange mennesker.

Ved nybyggerier og ved byområde kloakeringer skal man fremover anvende rottespærrer, fordi man ikke uforvarende skal udbrede rotternes leveområder med nye kloaksystemer som i Trekroner ved Roskilde for ikke at glemme hele Ørestaden, der nu må anvende betydelige midler til rottebekæmpelse ligesom nyere kloaksystemer som i Albertslund, der har oplevet meget kraftige rotteangreb via kloakkerne.

Statistik er nødvendig
Netop sygehuse, ældrehjem, børneinstitutioner skal bare ikke opleve rotteangreb.
Som konsekvens af den nye bekendtgørelse må bygningsreglementet ændres da dette ikke længere er tidssvarende for bestemmelserne om rottespærrer. Der skal derfor flere ministerier involveres i indsatsen mod rotter - også sundhedsministeriet der ødsler med unødige omkostninger med tilsyn af skibe for rotter og hvor der på en tiårsperiode opleves to (2) tilfælde af rotter i skibe.

De mange vandrerotter der indvandrede i sin tid kom formentligt med sejlskibene og har slået sig ned som invasive arter og tilmed med stor succes. Danmarks Statistik må også ind over behandling af data om indsats mod rotter, så vi fremover kan fæste hvor lid til de data som udsendes fra Statens Rottekonsulent og andre.

Men hvorfor er der ingen af de høringssvar, der kritiserer bestemmelserne om anvendelse af rottespærrer, der kommer med bedre forslag til at eliminere kloakrotteindvandring?

Fordi disse metoder ikke findes. Kun rottespærrer kan klare denne opbremsning.
End ikke en anden dansk opfindelse, den såkaldte rottedræber, der jo ikke er en rottespærre, kan konkurrere med rottespærrer, hverken i forhold til at skabe kloakrottefri kloaksystemer eller prismæssigt eller miljømæssigt.

Meget ævl
Der er sagt meget ævl om hvorvidt rottespærrer virker eller ikke virker. Til det må man blot konstatere at der i dag virker 11.000 rottespærrer over det ganske land. Dem der virker er VA-godkendte og opsat af autoriserede kloakmestre og de er sat i lovligt udførte kloakledninger dvs. med det foreskrevne fald. De største modstandere af rottespærrer er de kommuner, der mod reglerne har udført kloakker uden fald.

Det er god dansk miljøpolitik at indføre rottespærrer, reduceret giftanvendelse, færre energiomkostninger til tilsyn og til at løbe rundt og dræbe rotter, når en forebyggende indsats kan skabe kloakrottefri afløbsinstallationer.

Og derfor er et Paradigmeskift i Dansk Rottebekæmpelse nødvendigt.
Vi kan ikke vedblive med at skabe nye og bedre betingelser for kloakrotter og opleve, at gode danske fødevarevirksomheder oplever milliontab i de tilfælde kommunerne ikke har holdt kloakrotterne inde i egne kloakledninger, men passivt set til at kloakrotter frit kan indvandre under bygninger med fødevarer.


Torben Sønnichsen, cand. scient.

Foto: Flickr