dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Afgørelse stoppet:
Intervare-konflikt tages op i Borgerrepræsentationen

De Radikale, De Konservative og en løsgænger brugte deres ret til at stoppe sagsbehandlingen af et løsningsforslag i Socialudvalget og sendte i stedet sagen videre.

KØBENHAVN: Det bliver Københavns Borgerrepræsentation, der skal tage stilling til konflikten mellem Nemlig.coms moderselskab, Intervare, og kommunen. Det var ellers ventet, at kommunens socialudvalg onsdag ville godkende den løsning, som Sundheds- og Omsorgsudvalget havde stemt igennem mandag. Men det modsatte De Radikale, Konservative og en løsgænger sig, og brugte deres ret til at stoppe sagsbehandlingen og i stedet sende den til borgerrepræsentationen, skriver Politiken.

- Denne her sag har været utroligt uskønt håndteret. Jeg tror, der har været alt for mange bombastiske udtalelser i pressen frem for seriøse forsøg på at finde holdbare løsninger. Det er, som om man helt har glemt de mennesker, det handler om, siger socialborgmester Mia Nyegaard (R) og fortsætter:

- Og så er jeg bekymret i forhold til, at der er alt for meget juridisk usikkerhed om de konklusioner og vidtgående sanktioner, der er lagt op til. Den her sag er så principiel, at den hører hjemme i Borgerrepræsentationen.

Selvstændige vognmænd eller ej

Sagen omhandler Intervares brug af vognmænd, som ifølge selskabet er selvstændige, og derfor ikke underlagt kommunens arbejdsklausuler, der stiller krav om overenskomstlignende vilkår. Kommunen mener dog, at vognmændene i praksis er lønmodtagere hos Intervare.

Mandag godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en løsning, som Intervare var kommet med, hvor selskabet ville benytte sig af større fragtfirmaer til at levere til svage borgere. Det ville sikre, at chaufførernes vilkår lever op til klausulerne. Selskabet fik frem til 1. november til at implementere løsningen.

Samtidig stemte udvalget for at tilbageholde betalinger frem til deadlinen og pålægge Intervare bod, indtil chaufførerne, der hidtil var blevet benyttet til at levere varer i kommunen, var blevet efterbetalt for manglende løn. Men den løsning blev altså onsdag indtil videre sat på pause. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/intervare-konflikt-tages-op-i-borgerrepraesentationen

GDPR