Ingeniører anbefaler, at der indføres intelligent styring af trafikken. Det vil spare menneskeliv og tid
15. OKT 2007 10.40
10 færre dræbte og 300 færre kvæstede i trafikken i hovedstadsområdet på årsbasis. En mere glidende trafik, hvor bilister og passagerer i busserne spilder 4,5 millioner timer mindre på vejene. Alt i alt vil det give en årlig besparelse for samfundet på omkring 1,1 milliarder kroner.Ingeniørforeningen (IDA) peger på, at der er mange positive gevinster ved at gøre som en række nordeuropæiske lande og indføre ITS – intelligente trafiksystemer – så ikke mindst myldretidstrafikken i det storkøbenhavnske område afvikles bedre end i dag.
En overslagsberegning af Rambøll Management lavet for IDA viser, at antallet af trafikulykker vil falde, og at privatbilister og passagerer i busserne vil komme hurtigere frem. Samlet kræver det en investering på omkring to milliarder – penge, der med de skønnede besparelser vil være betalt tilbage på to år.
- Det er så åbenlys en politisk opgave at gå i gang hurtigst muligt. Jeg kender ikke mange offentlige projekter, der er betalt tilbage så hurtigt. Læg dertil, at alle skriger på arbejdskraft. Den sidder i dag og spilder tiden i køerne ude på vejene. Spildtiden skal skæres ned, siger Lars Bytoft Olsen, formand for IDA, der også hæfter sig ved, at presset på sygehusene vil falde i takt med færre trafikulykker.
I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger foreslår Ingeniørforeningen to investeringer: En forsøgspulje på cirka 50 millioner kroner og 150 millioner til et digitalt vejkort.
Der er mange positive erfaringer med ITS i udlandet. I Oslo er 80 procent af lyssignalerne for eksempel indrettet, så de prioriterer den kollektive trafik (såkaldte adaptive signaler). I myldretiden betyder det, at rejsetiden for mange buspassagerer halveres, mens bilisterne sparer mellem 15 og 30 procent.
Erfaringer fra Tyskland viser, at motorvejs-styringssystemer kan reducere antallet af trafikuheld med op til 30 procent. I Holland har myndighederne også gode erfaringer.
IDA peger på, at en investering i ITS også vil give en betydelig besparelse i CO2-udslippet fra bilerne i HT-området.
En overslagsberegning af Rambøll Management lavet for IDA viser, at antallet af trafikulykker vil falde, og at privatbilister og passagerer i busserne vil komme hurtigere frem. Samlet kræver det en investering på omkring to milliarder – penge, der med de skønnede besparelser vil være betalt tilbage på to år.
- Det er så åbenlys en politisk opgave at gå i gang hurtigst muligt. Jeg kender ikke mange offentlige projekter, der er betalt tilbage så hurtigt. Læg dertil, at alle skriger på arbejdskraft. Den sidder i dag og spilder tiden i køerne ude på vejene. Spildtiden skal skæres ned, siger Lars Bytoft Olsen, formand for IDA, der også hæfter sig ved, at presset på sygehusene vil falde i takt med færre trafikulykker.
I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger foreslår Ingeniørforeningen to investeringer: En forsøgspulje på cirka 50 millioner kroner og 150 millioner til et digitalt vejkort.
Der er mange positive erfaringer med ITS i udlandet. I Oslo er 80 procent af lyssignalerne for eksempel indrettet, så de prioriterer den kollektive trafik (såkaldte adaptive signaler). I myldretiden betyder det, at rejsetiden for mange buspassagerer halveres, mens bilisterne sparer mellem 15 og 30 procent.
Erfaringer fra Tyskland viser, at motorvejs-styringssystemer kan reducere antallet af trafikuheld med op til 30 procent. I Holland har myndighederne også gode erfaringer.
IDA peger på, at en investering i ITS også vil give en betydelig besparelse i CO2-udslippet fra bilerne i HT-området.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
