Integrationsborgmesteren vil nu nedlægge integrationsrådet i København: - Det er usynligt
For et år siden stod Jacob Hougaard i spidsen for et højt profileret valg til hovedstadens nye integrationsråd. Han ville personligt sørge for tæt kontakt mellem rådet og borgerrepræsentationen, sagde han dengang. Nu vil han nedlægge rådet, fordi politikerne ikke bruger det, skriver Ugebrevet A4, der udgives af LO.
Hvor demokratisk synes du, det er at nedlægge et råd, som 7.400 borgere har stemt på?
- Jeg må bare konstatere, at det ikke har virket. Det er den erfaring, jeg har gjort mig over det her år. Problemet er, at hele konstruktionen er fejlagtig. Jeg synes, man skal væk fra formaliserede råd og nævn, der bliver en del af rådhusbureaukratiet, hvor man sidder og skriver høringssvar til hinanden og er med til at trække sagerne ud. Det er faktisk til skade for indsatsen.
Stor skuffelse
- Det valg var en stor skuffelse, for der var jo kun 13,7 procent, der stemte. Det gav fra starten rådet en meget lille legitimitet. Man bliver ved med at sige: »Uha - det vigtigt!« og »vi skal også lytte« og »vi skal inddrage«. Men hvis man faktisk ikke kan bruge de råd til noget som helst, så er det kejserens nye klæder. Og så hellere sige det og bruge pengene på noget andet.
- Jeg retter ikke kritik mod rådets medlemmer. Jeg synes sådan set, de prøver at udfylde den rolle, de har. De er også meget engagerede og bruger deres fritid på det, og det, synes jeg, er fint. Men jeg tror, man kan bruge kræfterne bedre andre steder. Vi må konstatere, at efter et år er rådet usynligt. Det gør også indtryk, at rådets oprindelige formand klagede over, at det var spild af tid og selv har forladt rådet.
- Den rådgivning, jeg skal bruge, er jeg under alle omstændigheder nødt til at søge andre steder. Jeg har selv fået meget mere ud af at snakke med for eksempel beboerrepræsentanter i Akacieparken, medlemmer af skolebestyrelser eller nogle, der arbejder med børn og unge på Nørrebro. Folk, som sidder med nogle konkrete problemstillinger inde på livet. De kan give os mere rådgivning end et integrationsråd inde på rådhuset. Hele konstruktionen bygger på en idé om, at bare fordi man er indvandrer, er man også ekspert i integration, og det, tror jeg, er en fejlslutning.
Hvor demokratisk synes du, det er at nedlægge et råd, som 7.400 borgere har stemt på?
- Jeg må bare konstatere, at det ikke har virket. Det er den erfaring, jeg har gjort mig over det her år. Problemet er, at hele konstruktionen er fejlagtig. Jeg synes, man skal væk fra formaliserede råd og nævn, der bliver en del af rådhusbureaukratiet, hvor man sidder og skriver høringssvar til hinanden og er med til at trække sagerne ud. Det er faktisk til skade for indsatsen.
Stor skuffelse
- Det valg var en stor skuffelse, for der var jo kun 13,7 procent, der stemte. Det gav fra starten rådet en meget lille legitimitet. Man bliver ved med at sige: »Uha - det vigtigt!« og »vi skal også lytte« og »vi skal inddrage«. Men hvis man faktisk ikke kan bruge de råd til noget som helst, så er det kejserens nye klæder. Og så hellere sige det og bruge pengene på noget andet.
- Jeg retter ikke kritik mod rådets medlemmer. Jeg synes sådan set, de prøver at udfylde den rolle, de har. De er også meget engagerede og bruger deres fritid på det, og det, synes jeg, er fint. Men jeg tror, man kan bruge kræfterne bedre andre steder. Vi må konstatere, at efter et år er rådet usynligt. Det gør også indtryk, at rådets oprindelige formand klagede over, at det var spild af tid og selv har forladt rådet.
- Den rådgivning, jeg skal bruge, er jeg under alle omstændigheder nødt til at søge andre steder. Jeg har selv fået meget mere ud af at snakke med for eksempel beboerrepræsentanter i Akacieparken, medlemmer af skolebestyrelser eller nogle, der arbejder med børn og unge på Nørrebro. Folk, som sidder med nogle konkrete problemstillinger inde på livet. De kan give os mere rådgivning end et integrationsråd inde på rådhuset. Hele konstruktionen bygger på en idé om, at bare fordi man er indvandrer, er man også ekspert i integration, og det, tror jeg, er en fejlslutning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
