dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Institution til pungen efter diskrimination

Pædagog, der ved en jobsamtale blev spurgt, om han var bøsse, får 30.000 kr. i godtgørelse
27. DEC 2007 7.13
Den selvejende daginstitution Lindbjerg har - efter rådgivning fra Herning Kommune - indgået forlig med BUPL i sagen, hvor en nyansat pædagog følte sig seksuelt chikaneret, da daginstitutionens leder i en medarbejdersamtale spurgte, om han var bøsse.

Daginstitutionens bestyrelse giver pædagogen en undskyldning, beklager forløbet samt udbetaler en godtgørelse på 30.000 kr., skriver Ringkøbing Amts Dagblad.

- Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Herning Kommune har en klar og utvetydig holdning til diskrimination på grund af seksualitet, tro eller andet. Og vi betragter dette forlig som den bedst mulige udgang på denne sag, siger dagtilbudschef Hans Morild, Herning Kommune.

- Lederen havde ikke til hensigt at krænke eller diskriminere pædagogen, men har samtidig åbent og ærligt erkendt, at han fik sig formuleret ualmindelig kluntet, så resultatet blev, at pædagogen med rette kunne føle sig krænket, siger bestyrelsesformand Lene Houe-Duedahl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/institution-til-pungen-efter-diskrimination

GDPR